Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

20 Anlæg ved et Tilskud, som, da det først skulde forrentes efter den øvrige Capital, lettede Tilvejebringelsen af Anlægssummen. 1 et i 1872—73 forelagt Lovforslag var der i Overensstemmelse hermed foreslaaet, at der ved Meddelelse af Concession paa 3 Bane- anlæg (Banerne Odense-Svendborg, Randers-Grenaa og Silkeborg-Her- ning) skulde kunne gives Tilsagn om et Tilskud fra Statskassen paa 80,000 Kr. pr. Banemiil (c. 10,600 Kr. pr. km.), deri indbefattet den Halvdeel af Expropriations-Udgiften, som Staten udredede; Tilskuddet skulde ikke forrentes, med mindre Banerne gave over 5 °/o Netto-Ud- bytte for den øvrige Deel af Anlægssummen, thi da skulde Halvdelen af dette Overskud indbetales til Statskassen, som Afdrag paa Tilskuddet, der altsaa efterhaanden kunde amortiseres. Folkethinget erkjendte ikke blot Nødvendigheden af en Statsunderstøttelse for de nævnte Baner, men ogsaa Understøttelsens Form, hvorimod det blev gjort gjældende, at den ikke var tilstrækkelig; det blev derfor vedtaget at forandre For- slaget saaledes, at Tilskuddet udbetaltes i et meget kortere Tidsrum, nemlig for hver Bane i Løbet af 3 Aar, (Regjeringen havde kun fore- slaaet en Udbetaling af 80,000 Kr. aarligt til hver Bane), og dernæst at den halve Udgift til Expropriation ikke skulde være indbefattet i de 80,000 Kr., men særligt betales af Staten (Tilskuddet forøgedes derved for de 3 Baner med resp. c. 25,000, 20,000 og 10,000 Kr. pr. Bane- raiil). Endvidere foretrak Thinget, at Staten, istedetfor muligen at faa sit Tilskud tilbagebetalt efter en lang Aarrækkes Forløb, selv blev Actionair for sit Tilskud, men dog saaledes, at dette først skulde for- rentes, efter at de øvrige Actionairer af Netto-Udbyttet med Fradrag af Tilskuddet til Reservefondet havde faaet 5 %; Staten vilde ved at blive Actionair komme i nærmere Forhold til Jernbaneselskaberne, faa nogen Control med Anlæg og Drift, og hvis Banerne gave et godt Udbytte, vilde dens Actier ogsaa stige i Værdi. Med disse Forandringer vedtoges det at støtte Anlægene ved et Tilskud, og Bestemmelsen derom optoges i L. af 23/5 73. Ved en anden Lov af samme Dag blev ligeledes vedtaget, at der til Anlæg af Gribskovbanen (Hillerød-Græsted, og altsaa en Sidebane til den sjællandske Nordbane) af Staten (som af det sjællandske Jern- baneselskab) kunde gives et Tilskud paa af Anlægscapitalen, dog ikke over 250,000 Kr. (hvad der vilde svare til c. 94,000 Kr. pr. Bane- miil eller c. 12,500 Kr. pr. km.), der ligeledes først skulde forrentes, naar den øvrige halve Actiecapital havde faaet 4 % Rente. Samme Princip for Statens Hjælp til private Baneanlæg var ogsaa fulgt i et i 1873—74 forelagt Lovforslag om Banen Vemb-Lemvig, der førte til L. af 31/s 74, ligesom i et i 1874-75 forelagt Lovforslag om Anlæg af Banerne Struer-Thisted og Aarhuus-Ryomgaard (for den første