Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

345 vejebringe den foreløbige Plan bleve undertiden efter Ansøgning fore- tagne af Regjeringen, især i de første Aar efter at de private Baneanlæg vare paabegyndte, f. Ex. i 1853 for de paatænkte Baner Gøteborg Borås, Borås—Varberg, Askersund—Quisbro, Karlshamn—Asnen Sø osv.; i 1867, da Statens Jernbanearbejder paa Grund af de meget for- mindskede Bevillinger bleve stærkt indskrænkede, foreslog Regjeringen Rigsdagen at bevillige Midler til at lade en Deel af de hidtil ved Ar- bejderne anvendte Jernbaneingenieurer anvende til at foretage Under- søgelser for Sidebaner, controllere Planer og Overslag dertil, men Rigs- dagen vilde ikke tiltræde dette Forslag, og i Reglen forlangte Regjeringen ogsaa, at Egnen selv skulde bekoste disse Undersøgelser og derved give et Beviis paa Ønsket om og Trangen til Banen. Naar Selskabet var dannet, blev dets Statuter, »bolagsordning«, approberet af Kongen, og deri optaget Hovedbestemmelser for Banens Retning, Længde, Sporvidde, Anlægssum osv., tilligemed Maaden, hvorpaa Anlægssummen kunde til- vejebringes, idet der fastsattes Størrelsen (Maximum og Minimum) for Actiecapitalen, de forskjellige Slags Actier (Stam- og Præference-Actier) og disses indbyrdes Forhold, samt de Obligationslaan, der maatte stiftes og Betingelserne for disse. Derefter indsendtes til Civil-Departementet en Ansøgning om Con- cession, ledsaget af Plan, Overslag og andre nødvendige Oplysninger; den endelige Plan fulgte dog ikke altid med Ansøgningen, men indsend- tes senere inden en opgiven Frist, og i enkelte Tilfælde, hvor Tilveje- bringelsen af Planen stødte paa Vanskeligheder, blev der givet For- længelse af denne Frist. Ansøgningen blev derpaa forelagt forskjellige Myndigheder til Erklæring, deriblandt den kgl. »befalningshafvande« i Lanet, Bestyrelsen for Vej- og Vandbygningsarbejder, Statsbanernes Trafikbestyrelse og i enkelte Tilfælde tillige Generalstaben. I Overeens- stemmelse med disse Erklæringer meddeelte Kongen, uden at særligt Samtykke af Rigsdagen var nødvendigt, den søgte Concession og ap- proberede den indsendte Anlægsplan, hvorefter Anlæget kunde sættes i Værk. Blandt de Rettigheder, som tilsagdes Baneejeren eller Selskabet ved Concessionen, hvis Fortolkning i Tilfælde af Meningsforskjel ene tilkom Kongen, skal her nævnes: At Selskabet bemyndiges til ved Expropriation efter de gjæl- dende Love at erhverve den Jord, som er nødvendig til Anlæget af Jernbanen, og som findes angivet paa de Ansøgningen ledsagende Planer. At Selskabet kan, naar det maa ansees for nødvendigt eller rigtigt, overdrages uden Betaling eller aarlig Afgift den for Jern- baneanlæget nødvendige, Staten tilhørende Jord, som er til dennes umiddelbare Raadighed, hvorimod der af Selskabet maa gives