Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

366 C. Forbindelsesbane Ørebro—Askersund over HaUsberg vilde tjene til Transport af Malme fra de nordlige Bjergværker til Gøta-Kanal og Jønkøping, men især vilde den faa militair Betydning som Forbindelse mellem Vettern og Stockholm. Dens Længde vilde blive 7,i Miil (54 km.) og Bekostningen ved dens Anlæg 3,3 Mill. Kr. Samtlige til Systemet hørende Baner vilde faa en Længde af 231 Miil (1740 km.) og Anlæget af dem medføre en Udgift paa 115,9 Mill. Kr.; herfra burde dog drages 15,6 Miil (117 km.) og 9 Mill. Kr. for den Deel af vestre Stambane, som denne har tilfælleds med den i Ar- bejde værende Bane Køping—Hult. Commissionen havde ønsket til sit Forslag at kunne føje en Bane fra Egnen om Jønkøping over Eksjø og Wexiø deels til Karlskrona, deels til Kristianstad, men havde opgivet den af Hensyn til Regjeringens Stilling til et saadant Forslag i 1853, og fordi disse to lianer maaskee kunde ventes anlagte ved private Kræfter i en nærmere Tid. Endelig udtalte Commissionen sig for at paabegynde Arbejdet ved Stockholm, foruden ved Malmø og Gøteborg. Oberst N. Ericson havde ogsaa haft Sæde i denne Commission, men med Ret til kun at deeltage i Møderne, naar hans; Forretninger tillode det, og han underskrev ej heller Betænkningen, Ihvorimod han meget kort efter (18/n 56) indsendte en meget udførlig separat Erklæ- ring, der for to Stambaner, den nordre og vestre, adskilte sig væsenligt fra Commissionens Forslag; da Oberst Ericsons Forslag med enkelte mindre vigtige Afvigelser, især for søndre Stambane, er Grundlaget for det senere anlagte System af Stambaner, skal dets Motivering meddeles noget udførligere. Han fremhæver, at de første Stambaner der bygges, bør være de, der med mindst Længde og hensigtsmæssigst i oeconomisk og militair Henseende forene Malmø, Gøteborg, Norge og de nordlige Provindser med Hovedstaden, og lian anseer det derfor for ønskeligt, at der i de af Commissionen f’oreslaaede Baner foretoges nogle Ændringer, saaledes at Landet i sin Heelhed faaer den størst mulige Nytte af dem saavel i Handelens som i det politiske Livs Interresser. Da Malmø og Gøteborg ere de to Endepunkter, og Banerne derfra skulle føres til de to Rigers Hovedstader, saa bør de første Stambaner, udgaaende fra de to Byer, forenes i Falkøping, løbe sammen indtil Nerike og her forgrenes til Stockholm og Christiania. Linierne blive derved kortest, Skandinaviens Folk kunne derved bedst række hinanden Haanden til fælleds Forsvar, til Udvexling af Producter og til aandeligt Samliv; for Sverrig vil der gjennem de vestlige Havne være Adgang til Norge, Danmark og øvrige Europa, naar de østlige endnu ere spærrede af lis. Om Retningen af -disse Linier til Nerike og Norge, s?amt for østre