Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Ved L. af 4/s57 var der givet Regjeringen Bemyndigelse til at
meddele Concession paa Anlæg af den nordlige Tværbane i Jylland og
støtte dette Anlæg ved en 4 °/o Rentegaranti, men ligesom der allerede
tidligere havde hævet sig Stemmer for, at det var heldigere for Staten,
om den selv overtog Anlæg af saadanne Baner, der kun havde ringe
Udsigt til at forrente sig og til hvis Anlæg Staten altsaa maatte gjøre
store Offre, uden at den med Tiden kunde komme til at nyde godt af
en mulig forøget Trafik, saaledes blev Stemningen ogsaa efter den
nævnte Lovs Vedtagelse mere og mere for at gaa over til Statsbane-
bygning i Jylland og Fyen. Allerede i Rigsdagssamlingen 1859-60
forelagde Regjeringen derfor et Forslag om, at Staten skulde lade bygge
en Bane gjennem Fyen (Nyborg-Middelfart) og en Længdebane i Jyl-
land (Slesvigs Grændse-Aalborg), men hvorvel Folkethinget billigede
den foreslaaede Anlægsmaade ved Staten., forkastedes dog Forslaget,
isser fordi der ikke kunde opnaaes Enighed om Linieretningen. Det
følgende Aar, 1860—61, fornyedes Forslaget, der denne Gang blev ført
igjennem og udkom som L. af 10/s 6 1 , ved hvilken Regjeringen bemyn-
digedes til at søge hævet den i Henhold til L. af 4/s 57 udfærdigede
Concession paa Anlæget af Tværbanen, og selv overtage Anlæget af
denne, af en Bane gjennem Fyen og af en østjydsk Længdebane fra
Grændsen til Aalborg. Anlæget af disse jydsk-fyenske Baner som
Statsbaner
var derved fastslaaet, og med nogle Modificationer i Retningslinierne
blev Anlæget i de følgende Aar gjennemført. Ved L. af 24'468 ud-
videdes dette Statsbaneanlæg til at omfatte en Forlængelse at Østbanen
(Aalborg—Frederikshavn), en Vestbane (Holstebro—Esbjerg), en sydlig
Tværbane (Esbjerg— et Punkt paa Østbanen) og en Begyndelse til en
3die Tværbane (Skanderborg-Silkeborg), dernæst blev ved L. af 16/473
vedtaget Anlæg ved Staten af en kort Sidebane til Ribe fra den sydlige
Tværbane, og endelig er ifølge L. af 16/669 som en yderligere Forøgelse
af de egentlige Statsbaner o: af de Baner, der anlægges alene af
Staten, tilkommet den korte Banestrækning Struer—Oddesund.
Ved Anlæg af de nævnte, indtil 1873 vedtagne Statsbaner havde
Staten med ikke ringe Ofre tilvejebragt Hovedforbindelseshmerne for de
to Provindser Jylland og Fyen, og da de i 1875 vare aabnede for Tra-
fiken, blev Statens umiddelbare Virksomhed ved Jernbaneanlæg be-
tragtet som afsluttet, idetmindste foreløbigt. Regjeringens Bestræbelser
gik derefter ogsaa ud paa ved private Kræfter, men ved Statens Under-
støttelse at anlægge Sidebaner til Statsbanerne, og Resultatet deraf
blev, som det foran er fremstillet, at der i Aarene 1873-75 meddeeltes