Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
hvoraf 4 % i Rente, 2 % i Amortisation), og til dets Fordeling i Com-
munerne ønskedes nogle Forandringer.
Forslaget blev som sagt ikke gjennemført, og Regjeringen forelagde
det derfor paany det følgende Aar (1877—78) med nogle Forandringer,
idet det nu omfattede 4 Baner, nemlig foruden de to fra det foregaaende
Aar endvidere Banerne Faaborg—Ringe og Herning—Skjern, ligesom
Tilskuddet, som af Folkethinget antydet, var sat lig Expropriations-
udgiften. I Landsthinget, hvor Forslaget denne Gang blev forelagt,
tiltraadtes ligeledes Principet, Banernes Anlæg ved Staten med Tilskud
fra Egnene, og i Udvalget var Stemningen endog saa meget for Stats-
banedrift, at det udtalte Ønsket om, at Staten vilde kjøbe ikke blot de
sjællandske og lolland-falsterske Baner, men ogsaa de private jydske og
fyenske. Derimod fremsattes en anden Anskuelse om Tilskuddets Stør-
relse; det burde paa den ene Side være saa stort, at Staten blev sat
istand til at anlægge mange Baner, paa den anden Side ikke større
end at de paagjældende Egne uden for stort et Tryk kunde, udrede det,
og kun at sætte det til Expropriationssummen var for lavt, thi denne
vilde i Gjennemsnit kun blive c. 55,000 Kr. (fra 30—80,000) pr. Bane-
miil (c. 7300 Kr. pr. km.). I Landsthings-Udvalget foreslog man
derfor at fastsætte Tilskuddets Størrelse i Henhold til følgende Betragt-
ning, (som i Princippet allerede blev fremsat i 1855—56 (af Tscherning)
under Forhandlingerne i Folkethinget om de jydske Baneanlæg), nemlig
den, at da Amterne skulle anlægge og vedligeholde de større Veje, og
da Jernbanerne hyppigt gjorde Anlæget af nye Veje overflødigt og altid
lettede Vedligeholdelsen af de ældre, saa burde Amterne udrede den
Deel af Udgiften ved Baneanlæget, der medgik til Dannelsen
af selve Banelegemet (nemlig Expropriation af Grund, Jordarbejdet
med noget Ballast, Broer, Gjennemløb og Vejovergange) og som svarede
til Anlæget af en Vej. Men for at gjøre det muligt for Communerne at
udrede et saadant Tilskud, maatte den hele Udgift til Baneanlæget for-
mindskes betydeligt, o: Banerne maatte bygges efter et meget
lettere System end det, der hidtil var anvendt ved Statsbanerne;
valgtes et saadant System, vilde de ovennævnte Arbejder (idet Expro-
priationen blev fradraget og foreslaaet udredet forlods af Staten, mod
senere at refunderes denne paa sædvanlig Maade), beløbe sig til omtrent
('s af hele Anlægssummen, som saa skulde være Tilskuddet, men hvorfor
der dog for hver enkelt Bane skulde fastsættes et Maximum. For yder-
ligere at lette Communerne at udrede denne Sum blev det foreslaaet,
at forandre Regjeringens Forslag med Hensyn til Indbetalingen derhen,
at Tilskuddet skulde indbetales i Løbet af 15 Aar efter Banens Aabning,
men ikke forrentes i Indbetalingstiden.
Dette Forslag tiltraadte Landsthinget, og efter det vilde Tilskuddet
■VWEBBVr