Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
24 hvoraf 4 % i Rente, 2 % i Amortisation), og til dets Fordeling i Com- munerne ønskedes nogle Forandringer. Forslaget blev som sagt ikke gjennemført, og Regjeringen forelagde det derfor paany det følgende Aar (1877—78) med nogle Forandringer, idet det nu omfattede 4 Baner, nemlig foruden de to fra det foregaaende Aar endvidere Banerne Faaborg—Ringe og Herning—Skjern, ligesom Tilskuddet, som af Folkethinget antydet, var sat lig Expropriations- udgiften. I Landsthinget, hvor Forslaget denne Gang blev forelagt, tiltraadtes ligeledes Principet, Banernes Anlæg ved Staten med Tilskud fra Egnene, og i Udvalget var Stemningen endog saa meget for Stats- banedrift, at det udtalte Ønsket om, at Staten vilde kjøbe ikke blot de sjællandske og lolland-falsterske Baner, men ogsaa de private jydske og fyenske. Derimod fremsattes en anden Anskuelse om Tilskuddets Stør- relse; det burde paa den ene Side være saa stort, at Staten blev sat istand til at anlægge mange Baner, paa den anden Side ikke større end at de paagjældende Egne uden for stort et Tryk kunde, udrede det, og kun at sætte det til Expropriationssummen var for lavt, thi denne vilde i Gjennemsnit kun blive c. 55,000 Kr. (fra 30—80,000) pr. Bane- miil (c. 7300 Kr. pr. km.). I Landsthings-Udvalget foreslog man derfor at fastsætte Tilskuddets Størrelse i Henhold til følgende Betragt- ning, (som i Princippet allerede blev fremsat i 1855—56 (af Tscherning) under Forhandlingerne i Folkethinget om de jydske Baneanlæg), nemlig den, at da Amterne skulle anlægge og vedligeholde de større Veje, og da Jernbanerne hyppigt gjorde Anlæget af nye Veje overflødigt og altid lettede Vedligeholdelsen af de ældre, saa burde Amterne udrede den Deel af Udgiften ved Baneanlæget, der medgik til Dannelsen af selve Banelegemet (nemlig Expropriation af Grund, Jordarbejdet med noget Ballast, Broer, Gjennemløb og Vejovergange) og som svarede til Anlæget af en Vej. Men for at gjøre det muligt for Communerne at udrede et saadant Tilskud, maatte den hele Udgift til Baneanlæget for- mindskes betydeligt, o: Banerne maatte bygges efter et meget lettere System end det, der hidtil var anvendt ved Statsbanerne; valgtes et saadant System, vilde de ovennævnte Arbejder (idet Expro- priationen blev fradraget og foreslaaet udredet forlods af Staten, mod senere at refunderes denne paa sædvanlig Maade), beløbe sig til omtrent ('s af hele Anlægssummen, som saa skulde være Tilskuddet, men hvorfor der dog for hver enkelt Bane skulde fastsættes et Maximum. For yder- ligere at lette Communerne at udrede denne Sum blev det foreslaaet, at forandre Regjeringens Forslag med Hensyn til Indbetalingen derhen, at Tilskuddet skulde indbetales i Løbet af 15 Aar efter Banens Aabning, men ikke forrentes i Indbetalingstiden. Dette Forslag tiltraadte Landsthinget, og efter det vilde Tilskuddet ■VWEBBVr