Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

412 støttelse (helst en Rentegaranti eller ogsaa et Tilskud paa V'i af Anlægs- summen) for en Bane Mjölby—Motala—Hallsberg med Sidebane til Norrköping. Commissionen henførte dog denne Bane til de locale, der ikke kunde gives Statsunderstøttelse, men fremhævede den dog som en, der var ønskelig, fordi den vilde blive et Led i den Jernbanelinie, der gjennem Landets Midte ad kortest Vej forener de nordlige og syd- lige Provindser, og som tilvejebringer en directe Forbindelse mellem de rige Bjergværksegne i N. og Landets største Jernværk og mekaniske Værksted, de mange Fabrikker langs Motala-Strøm, Gøta-Kanal og en meget kornproducerende Egn. Da saaledes Haabet om at faa Anlæget støttet af Staten syntes at maatte opgives, overtog Private at udføre det, og fra et Actieselskab indsendtes i 1871 en Ansøgning om Anlæg og Drift af en Bane Halls- berg—Motala—Mjølby, den 3/u 71 gav Regjeringen Selskabet Concession, og den 30/4 72 samtykkede Rigsdagen i de Selskabet derved tilstaaede Rettigheder. Allerede i 1871 blev Arbejdet begyndt, og den 15/i2 73 aab- nedes den 12,7 Miil (96 km.) lange, bredsporede Bane for almindelig Trafik. Det viiste sig imidlertid snart, at Banens oeconomiske Stilling var meget uheldig, ikke saa meget paa Grund af, at Indtægterne bleve mindre end forudsatte, som fordi Pengene til Anlæget vare tilvejebragte paa en mindre heldig Maade; af Anlægssummen var der kun tegnet 1,400,000 Kr., medens Resten eller 5,200,000 vare samlede ved forskjellige Laan, amortisable i kort Tid, saaledes at i de første 5 Aar efter Banens Aab- ning maatte der af Actieejerne tilskydes c. 896,000 Kr. eller c.64 °/o af Actiecapitalen, hvad der selvfølgeligt var et meget stort Tryk baade paa Private og Communer, der havde tegnet Actier. Ønsket om at fri- gjøre sig for Banen traadte derfor mere og mere frem. I 1878 fremsattes i begge Rigsdagens Kamre et Forslag om, at Staten skulde kjøbe Banen mod at betale den Gjæld og de Forpligtelser, der hvilede paa Selskabet (dog ikke udover c. 418,000 Kr. pr. Miil), men deri dog ikke indbefattet hverken Actiecapitalen, 1,400,000 Kr., ikke heller det Tilskud, som Actieejerne senere havde givet; saavel Ca- pital som Tilskud vilde derved gaa tabte. Rigsdagen vedtog dog (17/& 78) ikke at gaa ind paa dette Forslag, fordi Staten selv havde et udstrakt Jernbanenets Interresser at vare- tage, og fordi den hidtil kun havde støttet private Baner, hvis Anlæg var paatænkt, og hvis Pengeforhold vare nøje undersøgte; denne Regel kunde ikke opgives, da det let kunde føre for vidt og bringe Forstyrrelse i Statens Pengevæsen, i ethvert Tilfælde nødsage til at paalægge for- øgede Skatter.