Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

414 Mjölby), og Banen der nu var forandret til smalsporet med 3' Sporvidde og med en Længde paa 1,5 Miil (11 km.), toges i Arbejde i Februar 1873, og aabnedes for almindelig Trafik den 28/io 74. 5. Jernbanen Mariestad—Moholm. Paa Foranledning af Skaraborgs Länsbestyrelse blev der allerede i 1856 udarbejdet en Plan af Oberst Ericson til en Bane mellem Marie- stad ved Venern og Moholm Station paa V. Stambane, og ifølge denne Plan vilde den bredsporede 2,5 Miil (19 km.) lange Bane, foruden en kort Hestebane til Havnen, koste 978,819 Kr.; men da den foruden dens locale Nytte, vilde tilføre Stambanen en Deel Trafik saa søgte Besty- relsen om at den maatte blive anlagt af Staten, eller at der dog maatte tilstaaes et Tilskud paa 3/< af Anlægssummen (mod at Banen tilfaldt Staten, naar Actieejerne havde faaet deres indskudte Capital tilbage) eller et Laan af samme Størrelse. Bestyrelsen for Vej- og Vandbygninger udtalte i sin Erklæring, at Staten neppe burde anlægge saadanne Sidebaner, og at disse i ethvert Tilfælde burde være af en lettere og billigere Construction; Anlæget, støttet ved et Laan, burde overlades Private. Regjeringen vilde dog ikke tilraade at støtte Anlæget, paa Grund af de store Krav Anlæget af Stambanerne stillede, og Rigsdagen 1856—57 sluttede sig herti], ogsaa fordi den af Staten anlagte V. Stambane vilde gavne den paa- gjældende Egn meget. I 1865 var et Actieselskab, »Mariestad—Moholms jernvägsaktie- bolag», ved at dannes, og dets Interimsbestyrelse søgte Rigsdagen 1865—66 om et Laan paa 2/a af Anlægssummen, der nu ved en lettere Overbygning var nedbragt til 678,249 Kr.; til Anbefaling for at faa et Laan anførtes, at naar Anlæg af Sidebaner i Almindelighed var heldigt, saa var dette i Særdeleshed Tilfældet med denne Sidebane, hvis ene Endepunkt berørte Venern, og hvorpaa Persontrafiken ikke vilde blive ringe, lige som en beydelig Godstransport vilde faaes, især af Kalk, Møllesteen, Slibesteen osv. fra nærliggende Brud; dernæst vilde Banen skjære den sejlbare Tida-Aa, der atter staaer i Forbindelse med en an- den sejlbar Aa, og derved skaffe Banen et ikke ringe Opland. Rigs- dagen fandt dog ikke, at der var Grund til at understøtte en Bane, der ifølge modtagne Oplysninger ikke kunde betale sig, og afslog An- søgningen. Forslag om at bevillige det søgte Laan stilledes derpaa paa de 3 følgende Riksdage i 1867, 68 og 69, men forkastedes hver Gang. I 1869 lykkedes det dog at faa Actieselskabet dannet, og det henvendte sig derpaa til »Commissionen af 1869» med Ansøgning om et Laan paa 2/s eller et Tilskud paa af Anlægssummen, idet det oplystes at