Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
415 Mariestad Commune havde tegnet sig for 100,000, Skaraborg Länsbe- styrelse for 20,000 Kr.; Comm. anbefalede ogsaa at optage Banen i det secundaire Banesystem, altsaa blandt dem der fortjente Statens Under- støttelse. Selskabet vilde dog ikke afvente dette, men søgte og fik 17/s 72 Concession paa Anlæg og Drift af Banen, der nu kun var anslaaet til at koste 353,000 Kr. (Sporvidden var indskrænket til 3'), og samtidigt dermed fik Selskabet et Laan paa 20,000 Kr. af Handels- och Sjöfarts- Fonden«. Arbejdet begyndte i August s. A. og i Marts 1874 aabnedes Banen for almindelig Trafik. Selskabets oeconomiske Stilling blev dog snart mindre heldig, og i 1878 søgte det og fik Tilladelse til Henstand med Betalingen af de til »Handels- och Sjöfarts-Fonden« skyldige Beløb for 1877 og 78 til Aarene 1879—81. 6. Jernbanen Lidköping—Skara—Stenstorp. Til Commissionen af 1869 indkom der et Andragende om Anlæg af en Bane fra Skara til et Punkt paa V. Stambane, og da Banen vilde komme til at berøre Lejrpladsen ved Axevalla, vilde den lette den betydelige Mængde Transporter, som Staten har dertil; men for at opnaa denne Lettelse, maatte Banen bygges med 4,83 Sporvidde, gives en noget stærkere Overbygning, ogsaa gjøres noget længere, altsaa i det Hele taget noget dyrere, hvorfor der søgtes om en Understøttelse af Staten, nemlig et Tilskud paa 1/3 af Anlægssummen, der med Mate- riel var beregnet til 900,000 Kr.; at forlænge Banen til Lidköping ved Venern var vel erkjendt som meget ønskelig, men man havde ikke kunnet blive enig derom, og havde tillige manglet Tid og Penge til at anstille Undersøgelser. Commissionen fraraadede da ogsaa at give nogen Statsunderstøttelse til denne Bane, der, især naar den ikke førtes ud til Venern, maatte betragtes som en reen local Bane, og der dannedes da et Actieselskab, »Lidköping—Skara—Stenstorps jernvägsaktiebolag«, for at gjennemføre Planen ved private Kræfter; den 4/io 72 fik det Concession paa Anlæg af en Bane Lidköping—Skara Stenstorp, der altsaa satte Venern i Forbindelse med V. Stambane (Stenstorp), men istedetfor normal Spor- vidde fik Banen nu ifølge den den 4/io 72 approberede Plan smalt Spor, kun 3'. Den 27/io 74 aabnedes den 6,6 Miil (50 km.) lange Bane for offentlig Trafik. 7. Jernbanen Stenstorp Hjo med Sidebane. Ogsaa den Øst for N. Stambane liggende, meget frugtbare Deel af Skaraborgs Län ønskede en Jernbaneforbindelse med Stambanen, og fra