Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

416 Communer og Private indsendtes derfor en Ansøgning til Commissionen af 1869 om et Tilskud paa 215,550 Kr. til Anlæg af en Bane Hjo— Stenstorp, hvorved Vettern (Hjo) vilde komme i Forbindelse med V. Stambane (Stenstorp), og som foruden dens locale Interresse vilde faa Betydning for Östergötlands Forbindelse med Sverrigs Vestkyst. Com- missionen betragtede dog Banen som udelukkende local, og fraraadede at give den Statsunderstøttelse. Actieselskabet »Hjo—Stenstorps jernvägsaktiebolag» fik derfor 19/i 72 Concession paa Anlæg og Drift af denne Bane, samme Aar tilstodes der Selskabet et Laan paa 240,000 Kr. (Anlæget var beregnet til 600,000) af »Handels- och Sjöfarts-Fonden», den 6/2 74 fik Selskabet Concession paa en Sidebane Svensbro—Ekedalen, og den 22/? 75 paa at forlænge denne Sidebane til Tid ah o lin ved Tidan-Aa. Anlæget af denne smalsporede Bane (Sporv. 3‘) paabegyndtes i 1871, den 18/n 73 aabnedes Hovedbanen Hjo—Stenstorp, den 2t)/n 74 Sidebanen til Ekedalen og den 1/a 1Q Forlængelsen til Tidaholm for of- fentlig Trafik. Hoved- og Sidebanens samlede Længde er 7.3 Miil (55 km.) Allerede i 1878 bevilligedes Selskabet efter Ansøgning Henstand med at betale Renter og Afdrag paa det modtagne Laan paa 240,000 Kr. % 8. Borås Jernbane (Borås—Herrljunga)t For at tilvejebringe en Jernbaneforbindelse til Borås, enten fra V. Stambane eller fra Varberg, tilstod Regjeringen i 1853 en Understøttelse for at skaffe de nødvendige Oplysninger og da disse vare bragte tilveje dannedes et Selskab, »Boras jernvägsaktiebolag», der i 1856 ansøgte om Hjælp til at anlægge en Bane fra Borås til Herrljunga (paa V. Stambane). Uagtet der kunde findes en kortere Linie (til Sköfde paa V. Stambane), var den ovennævnte dog bleven anbefalet, bl. a. af Oberst Ericson, især fordi det ogsaa var paatænkt at lægge en Linie fra Herr- ljunga gjennem en kornriig Egn til Lidköping, saaledes at Borås derved kom i let Forbindelse med Venern. Selskabet, af hvilket der var tegnet 1/s af Anlægssummen i Actier, søgte om et Laan paa de øvrige 2 3, og anførte som Støtte derfor, at hvis Banen ikke blev anlagt, vilde deels Transporten af det betydelige Raamaterial, som Egnens udstrakte Indu- stri kræver, blive saa kostbar, at denne ikke kunde concurrere med andre Egne med Jernbaneforbindelser, deels vilde de Kornvarer, som den ufrugtbare Egn har nødig, ikke tilføres, men gaa den lettere Vej adStam- banen til Göteborg eller Stockholm, og Egnen derved udsættes for Mangel. Regjeringen anerkjendte vel fuldstændigt denne Banes Betydning, men ansaa ikke Statens Midler paa det daværende Tidspunkt for til- strækkelige til, ved Siden af de store Krav, Stambaneanlægene krævede,