Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

417 at tilstaa det begjærede Laan, og Rigsdagen 1857—58 kom 27/2 58 efter gjentagne Overvejelser og lange Forhandlinger til samme Resultat, uagtet der anførtes vægtige Grunde for at tilstaa Laanet (Borger- og Bonde- standen stemte ogsaa derfor), især at Rigsdagen 1854 havde fastslaaet, at Staten skulde understøtte Anlæget af Sidebaner ved Private, for at forøge Trafiken paa Stambanen, hvad her utvivlsomt vilde skee; at Staten burde støtte den billige Industri i Borås-Egnen, fordi den har Betydning for hele Landet, og at Staten ikke vilde bringe noget Offer ved at tilstaa Laanet, fordi der var tilstrækkelig Sikkerhed for det. Efter at den i 1858 nedsatte Jernbane-Commission i sin Betænk- ning (af 8/n 59) ogsaa havde anbefalet det søgte Laan, samt at Banen byggedes som Stambanerne, blev Sagen paany forelagt den følgende Rigsdag 1859—60, der ligeledes anbefalede Ansøgningen, bl. a. fordi Sidebaner i Almindelighed vare nødvendige for at tilføre Stambanerne i S verrigs lidet befolkede Egne forøget Trafik fra fjernere Egne, fra et stort Omraade, og isæi fra Egne som Borås, hvor der bl. a. aarligt produ- ceres 8—10 Mill. Alen Tøjer; dernæst fordi Erfaringen allerede havde viist, at Banen maatte betragtes som en Livsbetingelse for en fortsat Huusflids- og Fabriks-Virksomhed i Borås og Omegn. Rigsdagen vilde dernæst ogsaa gaa ind paa, at Banen byggedes som Stambanerne, uagtet det som Regel burde fastholdes, at Sidebanerne bygges lettere og med mindre Sporvidde for at formindske Anlægs-, Drifts- og Vedligeholdelses- omkostningerne. Rigsdagen vedtog af disse Grunde at tilstaa et Laan til Banens Anlæg paa 2/;j af den virkelig anvendte Anlægssum, dog ikke over 1,700,000 Kr.; om Laane-Vilkaarene var der en Deel Uenighed, men man enedes tilsidst om at fastsætte de Vilkaar, der allerede tidligere ere omtalte (see S. 330), og som ikke vare særlig gunstige. Der stille- des derfra ogsaa paa Rigsdagen 1862—63, inden Banen var aabnet for Trafik, Forslag om at tilstaa lettere Vilkaar, især at fritage Selskabet foi Forrentning under Byggetiden, idet Forrentning allerede kan være vanskelig nok i den første Tid Banen drives, men Rigsdagen fandt dog ingen Grund til at gaa ind paa Forslaget, idet Staten tvertimod burde fastholde Betingelser, hvorunder saadanne Laan vare givne. Ifølge en kgL Resolution skulde Banen anlægges med en Sporvidde 4yio, og da Overslaget nu lød paa en Anlægssum af 2,155,000 Kr. blev Laanet foreløbigt fastsat til 1,436,667 Kr. Ved Regnskabet Afslutning viiste det sig imidlertid, at Anlæget var blevet billigere, saaledes at Laanet kun blev 1,377,722 Kr. I Octbr. 1860 begyndte Arbejdet paa den 5.6 Miil (42 km.) lange Bane, og den 7de Aug. 1863 aabnedes den for almindelig Trafik. Kn 1* oitsættelse af denne Bane mod Syd danner 27