Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

418 9. Jernbanen Varberg—Borås. Allerede i 1860 blev der paa Rigsdagen stillet et Forslag om An- læg af en Stambane fra Varberg til Borås, men ved de store Krav, der i den Tid stilledes til Statskassen, kunde Forslaget ikke gjennem- føres, og i 1869 inskrænkede man sig derfor ogsaa til at andrage ved. den da nedsatte Commission om Understøttelse (Laan eller Tilskud) til Anlæg af en saadan Bane, der vilde gjennemskjære en Egn af be- tydelig Udstrækning, hvor der findes en storartet Huusflids-Virksomhed, men som savner enhver tidsvarende Forbindelse. Commissionen anbe- falede at stille denne Bane blandt dem, der kunde komme i Betragtning til en Statsunderstøttelse, og paa Rigsdagen 1872 stilledes ogsaa et Forslag om at bevillige et Laan paa henved 2 Mill. Kr. til Anlæget, et Forslag, der dog blev forkastet paa Grund af de i 1870 til private Baner bevilligede 10 Mill. Kr. I 1872 blev der vel givet Concession paa Anlæg af en Bane Gøteborg—Helsingborg med en Sidebane Varberg—JBorås, men dette storartede Anlæg kom ikke istand, og den 24/ii 76 blev der meddelt »Varberg—Borås jernvägsaktiebolag« Concession paa Anlæg og Drift af en bredsporet Bane Varberg—Borås, samt approberet den insendte Plan. Ved en kgl. Resolution af s. D. blev der derniæst givet Selska- bet Tilsagn om et Laan paa 2,600,000 Kr. til Udbetaling i 1879 og 80 af de i 1876 til Understøttelse for private Baneanlæg bevilligede 10 Mill. Kr., forsaavidt Selskabet kunde paavise at have de øvrige til An- lægets Gjennemførelse fornødne Midler; en saadan Sikkerhed afgaves af Selskabet og blev 31/i2 77 godkjendt af Regjeringen. Den 27de Octbr. 1880 aabnedes Banen for offentlig Trafik. (Om en anden Bane, udgaaende fra Varberg, see de paatænkte private Jernbaner.) 10. Jernbanen Uddevalla—Venersborg—Herrljunga. I Aarene 1846—47 var der fremkommet en Plan til at anlægge en Jernbane Uddevalla—Venersborg for ad kortest Vej at for- ene Venern med Havet, men Planen blev dengang opgivet, for dog igien at komme frem i 1853, da der til Rigsdagen indsendtes et An- dragende om Hjælp til Baneanlæget, der ifølge et Overslag fra 1846 vilde koste c. 2,242,000 Kr., og kun blive 3,6 Miil (27 km.) lang, medens den existerende Forbindelse mellem Venern og Havet, nemlig Gøtakanalen, er 12,7 Miil (96 km.) lang, ikke tilgjængelig om Vintren og utilstrækkelig til at besørge Trafiken; den nye Bane vilde dernæst, naar Køping—Hult Banen blev færdig, danne et vigtigt Led i Forbin- delsen Stockholm—Vestkysten. Paa Grund af manglende og ufuld-