Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

419 stændige Oplysninger (f. Ex. kun et Overslag fra 1846) vedtog Rigs- dagen ikke at bevillige Ansøgningen. Nogle Aar senere søgte man at faa et Actieselskab dannet i de 2 Byer for at anlægge Banen, men Planen blev nu betydeligt udvidet, nemlig til en Bane Udd evalla—Venersborg—Herrljunga, altsaa forlænge den til V. Stambane; ifølge de udarbejdede Planer med Over- slag vilde den første Deel af Banen, Uddevalla--Venersborg, blive 3,4 Miil (26 km.) og koste 2,060,000 Kr., den øvrige Deel, der skulde gaa over Håkontorp. 8,9 Miil (67 km.), men kun koste 2,800,000 Kr., hvoraf de to Byer vilde bidrage 300,000 Kr., og i 1863 indsendtes en Ansøg- ning om Statens Hjælp til Anlæget. Da der ikke blev fremsat noget bestemt Forslag om Hjælpens Størrelse og Form, og da der endnu ikke, da Regjeringen den 25/u s. A. forelagde Sagen for Rigsdagen, var dannet noget Actieselskab, foreslog Regjeringen foreløbigt intet at bevillige. Medens Stats-Udvalget paa Rigsdagen 1862—63 behandlede Sagen, var et Actieselskab, »Uddevalla—Venersborg—Herrljunga jernvägsaktie- bolag«, med en Capital paa 1 Mill. Kr. blevet dannet, dets Statuter approberede 10/4 63, og Udvalget gik derfor ind paa en nærmere Under- søgelse. Banen, der skulde bygges med samme Sporvidde (4,i) som Borås-Banen (see No. 8), vilde faa stor Betydning ved at lette en Ud- vexling af Producter mellem Vestergotland (Agerbrugs- og Manufactur- Producter) og Vermland (Jern); den vilde gjennemskjære en frugtbar og befolket Egn mellem Venern og V. Stambane, og derved tilføre den sidste en stor Trafik; den vilde gavne hele Venerns Opland ved at aabne en ny og bedre Adgang til Havet, thi Gøta Kanal er tillagt meget længere end Venern, og da kun mindre Skibe kunne passere den, maa alle Skibe paa Venern indrettes derefter, det vil sige bygges smaa, hvorved Fragterne fordyres; ogsaa for Bohusläns rige Fiskerier vilde Banen aabne en ny Afsætningsvej. e Udvalget tilraadede derfor at støtte Anlæget, men foreløbigt kun den Deel, der havde en mere almeen Betydning, nemlig Uddevalla— \ enersborg, der vilde gavne hele Venerns Opland, og derfor yde et Laan til denne paa 2/s af Anlægssummen; Rigsdagen vedtog dog at understøtte Anlæget af hele Banen, og bevilligede derfor et Laan paa de tidligere nævnte Betingelser (see S. 330) paa 2/s af Anlægssummen eller 3,240,006 Kr. (Et Forslag om ogsaa at støtte Anlæget af en Sidebane Håkontorp—Lidkøping blev derimod forkastet; om denne Bane, see nedenfor.) Arbejdet blev allerede begyndt i den første Deel af Aaret 1864, uagtet Planen først blev approberet 9/i2 64, fordi der var Spørgsmaal om to Linier for Strækningen Venersborg—Herrljunga, den ene ovei