Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
Håkontorp, den anden meget sydligere. Regjeringen valgte den først-
nævnte, og i 1866 aabnedes allerede en kortere Strækning (Herrljunga
__Vara, 2,8 Miil) for Trafik, men for den hele 12,4 Miil (93 km.)
lange Bane skeete det dog først den 17de Mai 1867.
11. Jernbanen Lidkøping—Håkontorp.
Som ovenfor nævnt stilledes paa Rigsdagen 1862—63 Forslag om
at understøtte Anlæget af en Bane Lidkøping—Håkontorp, men For-
slaget vandt ikke Bifald, og der blev derfor foretaget nye Undersøgelser
og udarbejdet en ny Plan, et Actieselskab dannedes, hvis Statuter
approberedes af Regjeringen, og som indsendte en Ansøgning om et
Laan paa 598,000 Kr. (2/3 af Anlægssummen). Paa Rigsdagen 1865—
66 stilledes atter Forslag om at hjælpe dette Baneanlæg, der nærmest
maatte betragtes som en Afslutning af Banen Herrljunga—Uddevalla, og
som vilde faa stor Betydning paa Grund af de folkerige Egne med stor
Kvægavl og udviklet Landbrug, som Banen vilde gjennemskjære, og tillige
almindelig Betydning for en stor Deel af Landet ved sit Endepunkt Lid-
køping med en fortræffelig Havn og stor Kornhandel; den vilde dernæst
tilføre vestre Stambane megen Trafik, og endelig viiste Egnen stor In-
terresse for Anlæget, saaledes ved at Landsthinget og Lidkøping By
havde tegnet Actier for 130,000 Kr, en Privatmand endog givet 100,000
Kr. under visse Betingelser. Forslaget om at understøtte Baneanlæget
ved et Laan blev dog forkastet, og det samme var Tilfældet med lig-
nende Forslag paa de 3 følgende Rigsdage 1867, 68 og 69.
Den midlertidige Bestyrelse for »Lidkøping—Håkontorp jernvägs-
aktiebolag« sendte derfor et Andragende til Commissionen af 1869 om
et Tilskud‘paa 250,000 Kr. til Anlæg af Banen, der med Materiel an-
sloges til at koste 1 Mill., men Commissionen, der kun kunde betegne
Banen som aldeles local, kunde ikke anbefale Andragendet. Selskabet
søgte derfor senere at gjennemføre Anlæget uden Statens Hjælp, den
26/2 75 fik det Concession paa Anlæget, s. A. bevilligedes der det et
Laan paa 20,000 Kr. fra »Handels- och sjöfarts-fonden«, i 1876 be-
gyndtes der paa Arbejdet, og den 12te Decbr. 77 aabnedes den 3,7 Miil
(28 km.) lange Bane med 3' Sporvidde for offentlig Trafik.
I b. Private Jernbaner i Forbindelse med vestre Stambanes
Sidebane: Hallsberg—Ørebro.
En Fortsættelse af Statsbanen Hallsberg—Ørebro dannes af den
private Bane Ørebro — Arboga— Køping, i Forbindelse med hvilken
atter staa 3 Sidebaner, nemlig Nora — Ervalla, Frø vi — Ludvika