Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
421
og Køping — Uttersberg; af disse har atter Frøvi—Ludvika en Fort-
sættelse i Banen Wessmann — Barken og to mindre Sidebaner:
Storå—Guldsmedshyttan og B ångbro—Kloten, og Køpiug—
Uttersberg en Fortsættelse i Banen Utter s berg — Riddarhyttan,
12. Jernbanen Ørebro—Køping
er en Deel af den i sin Tid meget omtalte Jernbane Køping —Hult,
om hvis Anlæg der førtes langvarige Forhandlinger. Det af Grev Rosen
fremsatte, under Statsbaneanlægene omtalte, store Jernbaneproject blev
i 1848 efterfulgt af det mindre, der havde til Formaal at forbinde Stock-
holm med Gøteborg, og da en Bane mellem disse to Stæder dog ansaaes
for at være et for stort Arbejde, indskrænkedes Forslaget til en indirect©
Forbindelse mellem dem, fra Ørebro (ved Hjelmaren) til Hult (ved
Venern). Paa Anlæg at denne Bane meddeltes 28/i2 48 Concession og
Tilsagn om en Rentegaranti paa 4 °/o af den beregnede Anlægscapital
4,860,000 Kr. i 15 Aar.
Det lykkedes dog ikke dengang at faa det paætænkte Actieselskab
stiftet, og Grev Rosen indgav derfor et Andragende til Rigsdagen 1850—
51 om Forandringer i de stillede Betingelser, nemlig at Rentegarantien
enten maatte forhøjes til 5 % i 25 Aar eller forblive 4 % mod at
Staten da indløste Banen ved en aarlig Amortisation paa 1 %, at An-
læget maatte udstrækkes til en Bane Køping — Ørebro—Hult (hvor-
ved Forbindelsen med Stockholm over Mälaren blev lettere), samt at
Anlægscapitalen samtidigt dermed forøgedeé fra 4,860,000 til 7,860,000
Kr. Stats-Udvalget udtalte sig til Fordeel for Anlæget, og skjøndt der
rejstes stor Modstand mod det paa Rigsdagen, vedtog denne dog Ud-
valgets Indstilling, hvorpaa Regjeringen nedsatte en Commission, der
særligt skulde undersøge de Betingelser, hvorunder Concessioner! skulde
gives, men ogsaa andre Spørgsmaal, f. Ex. om Banens Retning og Ende-
punkt ved Venern, hvorom forskjellige Meninger vare fremkomne, saa-
ledes at føre Linien til Svartå og derfra mod N. over Degerfors til Kri-
stinehamn, der staaer i Vandforbindelse med rige Malmegne i N. og NV.,
eller mod S. til Mariestad; men Commissionen fastholdt dog Linien fra
Køping over Arboga, Frøvi, Ørebro (med en kort Sidebane til dennes
Havn, Skebäck), Svartå, Degerfors til Hult; hele Længden blev da 20,4
Miil (153 km.) hvoraf 9 Miil til Køping—Ørebro, 0,2 Miil til Sidebanen
og 11,2 Miil til Ørebro—Hult.
Paa denne Linie meddeeltes den 13/n 52 Concession til et eventuelt
Actieselskab (kgl. svenska aktiebolaget för jernväg mellan Køping och
Hult) paa Betingelser, hvoriblandt her maa nævnes: at Staten garan-
terer Selskabet 5 °/o af Anlægskapitalen, denne dog ikke over 3 Mill