Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
421 og Køping — Uttersberg; af disse har atter Frøvi—Ludvika en Fort- sættelse i Banen Wessmann — Barken og to mindre Sidebaner: Storå—Guldsmedshyttan og B ångbro—Kloten, og Køpiug— Uttersberg en Fortsættelse i Banen Utter s berg — Riddarhyttan, 12. Jernbanen Ørebro—Køping er en Deel af den i sin Tid meget omtalte Jernbane Køping —Hult, om hvis Anlæg der førtes langvarige Forhandlinger. Det af Grev Rosen fremsatte, under Statsbaneanlægene omtalte, store Jernbaneproject blev i 1848 efterfulgt af det mindre, der havde til Formaal at forbinde Stock- holm med Gøteborg, og da en Bane mellem disse to Stæder dog ansaaes for at være et for stort Arbejde, indskrænkedes Forslaget til en indirect© Forbindelse mellem dem, fra Ørebro (ved Hjelmaren) til Hult (ved Venern). Paa Anlæg at denne Bane meddeltes 28/i2 48 Concession og Tilsagn om en Rentegaranti paa 4 °/o af den beregnede Anlægscapital 4,860,000 Kr. i 15 Aar. Det lykkedes dog ikke dengang at faa det paætænkte Actieselskab stiftet, og Grev Rosen indgav derfor et Andragende til Rigsdagen 1850— 51 om Forandringer i de stillede Betingelser, nemlig at Rentegarantien enten maatte forhøjes til 5 % i 25 Aar eller forblive 4 % mod at Staten da indløste Banen ved en aarlig Amortisation paa 1 %, at An- læget maatte udstrækkes til en Bane Køping — Ørebro—Hult (hvor- ved Forbindelsen med Stockholm over Mälaren blev lettere), samt at Anlægscapitalen samtidigt dermed forøgedeé fra 4,860,000 til 7,860,000 Kr. Stats-Udvalget udtalte sig til Fordeel for Anlæget, og skjøndt der rejstes stor Modstand mod det paa Rigsdagen, vedtog denne dog Ud- valgets Indstilling, hvorpaa Regjeringen nedsatte en Commission, der særligt skulde undersøge de Betingelser, hvorunder Concessioner! skulde gives, men ogsaa andre Spørgsmaal, f. Ex. om Banens Retning og Ende- punkt ved Venern, hvorom forskjellige Meninger vare fremkomne, saa- ledes at føre Linien til Svartå og derfra mod N. over Degerfors til Kri- stinehamn, der staaer i Vandforbindelse med rige Malmegne i N. og NV., eller mod S. til Mariestad; men Commissionen fastholdt dog Linien fra Køping over Arboga, Frøvi, Ørebro (med en kort Sidebane til dennes Havn, Skebäck), Svartå, Degerfors til Hult; hele Længden blev da 20,4 Miil (153 km.) hvoraf 9 Miil til Køping—Ørebro, 0,2 Miil til Sidebanen og 11,2 Miil til Ørebro—Hult. Paa denne Linie meddeeltes den 13/n 52 Concession til et eventuelt Actieselskab (kgl. svenska aktiebolaget för jernväg mellan Køping och Hult) paa Betingelser, hvoriblandt her maa nævnes: at Staten garan- terer Selskabet 5 °/o af Anlægskapitalen, denne dog ikke over 3 Mill