Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

423 sælge Banen med alt Tilbehør og alle Rettigheder for den garanterede Sum (7,5 Mill. Kr.) eller for en Sum efter Taxation med 25 °/o Tillæg. Regjeringen var kommen i en vanskelig Stilling ligeoverfor denne Bane, der nu, da vestre Stambanes Anlæg var vedtaget, ikke havde stor almeen Interesse; den maatte ønske at see Banen i det mindste deelviis fuldført, men kunde ikke gaa ind paa de forskjellige Forslag, undtagen det for Staten mindre væsentlige at udbetale det deponerede Beløb. Stats-Udvalget paa Rigsdagen 1856—57 mindede i sin Betænkning om, at Selskabet havde tabt enhver Ret, og tilraadede, at Staten, der bør paasee, at de stillede Betingelser for givne Concessioner strængt over- holdes, ikke bragte nye Offre, men kun hjalp, hvis det var til Fordeel for den selv; og da Staten ikke havde megen Nytte at vente af en stor Deel af Banen, da der til andre Anlæg var lagt Beslag paa meget af dens Pengekræfter, saa fraraadede Udvalget baade at indløse Banen og at give en ny forhøjet Rentegaranti eller et Laan, og anbefalede kun at tilbagebetale det deponerede Beløb, som vel var fortabt, men dog ejedes af Selskabet, der havde haft mange Uheld under en Virksomhed, der dog havde Betydning for en stor Deel af Landet. Denne Indstilling vedtoges 2/s 58 af Rigsdagen, dog saaledes, at der af det deponerede Beløb strax kunde hæves 150,000 Kr., saafremt Banen Ørebro—Arboga blev fuldført til sikker Trafik, og Resten, 75,000 Kr., naar Banen Ar- boga—Køping var færdig. Den i 1858 nedsatte Jernbane-Commission udtalte i sin Betænk- ning (8/n 59), at efterat V. Stambanes Anlæg og Retning nu var be- stemt, havde Staten ingen Interresse af Banen Ørebro—Svartå—Hult, og ingen O fire burde bringe for den; Strækningen Arboga—Køping vil, paa paa Grund af sin Beliggenhed langs Søen, ikke faa stor Betydning, med mindre den forlænges til N. Stambane, hvorimod Arboga—Ørebro vel vil være heldig for Stambanens Trafik, især efter dens Forbindelse med Bjergværksegnene ved Banen Nora—Ervalla, men Commissionen saae dog ingen Grund til yderligere at støtte Selskabet, endmindre til at indløse Banen forinden V. Stambane og dens Sidebane var fuldført. Planen om at føre Banen igjennem til Hult var nu helt opgiven, og Spørgsmaalet drejede sig kun om at fuldføre Banen Ørebro—Køping ; men Selskabets Pengeforhold vare fremdeles slette, Arbejdet paa Banen laa aldeles stille, og et Forslag paa Rigsdagen 1859—60 om at tilbage- betale Selskabet den sidste Deel (75,000 Kr.) af det deponerede Beløb blev vel vedtaget paa den Betingelse, at denne Sum især blev anvendt til Materiel, Bygninger m. v. paa Banen Ørebro—Arboga, men derved kom Anlæget ikke stort videre, og saavel paa den samme Rigsdag som paa den følgende i 1862—63 stilledes der derfor private Forslag om