Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

424 at Staten skulde indløse Banen; Forslaget blev dog begge Gange forkastet. Paa den næste Rigsdag, 1865—66, stilledes atter et privat For- slag om at komme Banen til Hjælp. Det havde allerede viist sig, at Banen Ørebro—Arboga tilførte V. Stambane, der var aabnet i 1862, megen Trafik, og denne vilde forøges betydeligt, naar Banen blev for- længet til Køping og derved kom i Forbindelse med Banen Køping— Uttersberg, der ventedes aabnet for Trafik i 1866; Selskabet kunde og- saa nok fortjene nogen Hjælp, thi det havde endnu ikke modtaget nogen virkelig Understøttelse af Staten, som andre lignende Selskaber havde faaet, [den tilsagte Rentegaranti var for længe siden fortabt], og det drejede sig her kun om en ringe Sum; til at fuldføre Anlæget vilde der nu kun udfordres 320,000 Kr., og det stillede Forslag gik da ud paa, at Staten skulde give det halve Beløb som en Tilskud. Den 15/e 66 vedtog Rigsdagen dette Forslag og bevilligede Selskabet et Tilskud paa 160,000 Kr. paa Betingelse bl. a. at der, forinden Pen- gene kunde hæves, stilledes Sikkerhed for, at Anlæget fuldførtes inden et Aars Forløb og senest inden Slutningen af 1867. J 1866 dannedes et nyt Selskab, »Arboga—Køping jernvägsaktie- bolag«, med en Capital paa 160,000 Kr., og hvis Statutter vare appro- berede 10/s 66, der sluttede en Overeenskomst med Køping—Hult- Selskabet om at fuldføre Anlæget til Køping imod at erholde det be- villigede Statstilskud, medens sidstnævnte Selskab overtog Driften for den halve Bruttoindtægt; den anden Halvdeel af Indtægten skulde der- næst først og fremmest benyttes til at betale Arboga—Køping Selskabet 5r % af dets Actiecapital og dække dets øvrige løbende Udgifter, samt til efterhaanden at amortisere den nye Actiecapital; torøgedes Indtæg- terne, skulde de 5 °/o forhøjes til 8 °/o, og Resten anvendes til for Køping —Hult Selskabets Regning at indkjøbe det nye Selskabs Actier til pari. Ifølge denne Overeenskomst blev Banen Arboga — Køping fuld- ført og aabnet for Trafik den 7de Octbr. 1866 [altsaa ca. 11 Aar senere end efter den oprindelige Bestemmelse], og Trafiken steg saa stærkt, at Udbyttet hurtigt naaede de 8 °/o og at omtrent Halvdelen af Arboga—Køping Selskabets Actiecapital allerede i 1872 var amortiseret. For Køping—Hult Selskabet vare Forholdene dog endnu ikke bievne meget bedre, og i 1869 henvendte det sig til Staten om at kjøbe Banen eller overtage dens Drift, som ogsaa indbefattede Driften af Banen Nora-Ervalla, som Selskabet havde overtaget, men Regjeringen afslog Tilbuddet; i 1873 optog den dog Spørgsmaalet paany efter Op-