Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
424
at Staten skulde indløse Banen; Forslaget blev dog begge Gange
forkastet.
Paa den næste Rigsdag, 1865—66, stilledes atter et privat For-
slag om at komme Banen til Hjælp. Det havde allerede viist sig, at
Banen Ørebro—Arboga tilførte V. Stambane, der var aabnet i 1862,
megen Trafik, og denne vilde forøges betydeligt, naar Banen blev for-
længet til Køping og derved kom i Forbindelse med Banen Køping—
Uttersberg, der ventedes aabnet for Trafik i 1866; Selskabet kunde og-
saa nok fortjene nogen Hjælp, thi det havde endnu ikke modtaget nogen
virkelig Understøttelse af Staten, som andre lignende Selskaber havde
faaet, [den tilsagte Rentegaranti var for længe siden fortabt], og det
drejede sig her kun om en ringe Sum; til at fuldføre Anlæget vilde der
nu kun udfordres 320,000 Kr., og det stillede Forslag gik da ud paa,
at Staten skulde give det halve Beløb som en Tilskud.
Den 15/e 66 vedtog Rigsdagen dette Forslag og bevilligede Selskabet
et Tilskud paa 160,000 Kr. paa Betingelse bl. a. at der, forinden Pen-
gene kunde hæves, stilledes Sikkerhed for, at Anlæget fuldførtes inden
et Aars Forløb og senest inden Slutningen af 1867.
J 1866 dannedes et nyt Selskab, »Arboga—Køping jernvägsaktie-
bolag«, med en Capital paa 160,000 Kr., og hvis Statutter vare appro-
berede 10/s 66, der sluttede en Overeenskomst med Køping—Hult-
Selskabet om at fuldføre Anlæget til Køping imod at erholde det be-
villigede Statstilskud, medens sidstnævnte Selskab overtog Driften for
den halve Bruttoindtægt; den anden Halvdeel af Indtægten skulde der-
næst først og fremmest benyttes til at betale Arboga—Køping Selskabet
5r % af dets Actiecapital og dække dets øvrige løbende Udgifter, samt
til efterhaanden at amortisere den nye Actiecapital; torøgedes Indtæg-
terne, skulde de 5 °/o forhøjes til 8 °/o, og Resten anvendes til for Køping
—Hult Selskabets Regning at indkjøbe det nye Selskabs Actier
til pari.
Ifølge denne Overeenskomst blev Banen Arboga — Køping fuld-
ført og aabnet for Trafik den 7de Octbr. 1866 [altsaa ca. 11 Aar
senere end efter den oprindelige Bestemmelse], og Trafiken steg saa
stærkt, at Udbyttet hurtigt naaede de 8 °/o og at omtrent Halvdelen
af Arboga—Køping Selskabets Actiecapital allerede i 1872 var
amortiseret.
For Køping—Hult Selskabet vare Forholdene dog endnu ikke
bievne meget bedre, og i 1869 henvendte det sig til Staten om at kjøbe
Banen eller overtage dens Drift, som ogsaa indbefattede Driften af
Banen Nora-Ervalla, som Selskabet havde overtaget, men Regjeringen
afslog Tilbuddet; i 1873 optog den dog Spørgsmaalet paany efter Op-