Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fordring af Trafikbestyrelsen for Stambanerne, der ansaa en Indløsning
af Banen for nu at være heldig; Banen var tidligere kun en kortere
Sidebane, men var nu bleven en vigtig Forbindelsesbane med den fuld-
førte Bane Frøvi-Ludvika og med den under Arbejde værende Stockholm-
Bergslagernes Bane, hvis ene Endepunkt skulde være Køping, og dens
Netto-Indtægt steg derfor Aar for Aar; for Trafiken var denne Mellem-
bane uheldig, og for Statsbanerne var Driften af den korte Sidebane til
Ørebro kostbar; ved Kjøbet vilde Staten erhverve gode Reparations-
værksteder i Ørebro med en central Beliggenhed, medens de 3 nu-
værende større Anlæg af den Slags findes ved Endepunkterne (Stock-
holm, Gøteborg, Malmø); endelig kan Selskabet ikke betale de for-
faldne Renter, trues altsaa med en Fallit, der vil foraarsage en uheldig
Standsning. Regjeringen lod derefter foretage en Taxation af Banen,
der med alt Tilbehør ansattes til en Værdi af 4,975,000 Kr., og med
25 °/o Tillæg blev Salgssummen 6,218,750 Kr.; herfra skulde dog fra-
drages det bevilligede Statstilskud paa 160,000 Kr., og Regjeringen for-
langte derfor af Rigsdagen en Bevilling paa ca. 6 Mill. Kr. til Indkjøb
af Banen.
Rigsdagen afslog dog 23/s 73 Regjeringens Forslag [men først efter
lange Forhandlinger crg megen Meningsforskjel], fordi det gjaldt Kjøb af
af en færdig Bane, medens Staten især bør søge at støtte Anlæget af
nye Baner; fordi Banens Rentabilitet ikke var sikker, da dens Taster
vare højere end Statsbanernes; fordi Selskabets Pengeforhold, især dets
Mellemværende med udenlandske (engelske) Actieejere vare uklare, og
fordi en mulig Fallit for Selskabet ikke var nogen Grund til at afkjøbe
det Banen, hvorved tilmed let et farligt Præcedens vilde skabes for lig-
nende Tilfælde i Fremtiden.
13. Jernbanen Nora—Brvalla.
Fra en Deel Bjergværksejere i Nora, der ligger i en af Sverrigs
rigeste Malmegne, blev en Ansøgning insendt til Rigsdagen 1844—45
for at faa et Tilskud paa 450,000 Kr. til Anlæg af en Vandforbindelse
fra Fåsjø over Nora til Hjelmaren, men af Mangel paa Penge blev An-
søgningen ikke bevilliget. Senere henledtes Tanken paa en Jernbane
fra Nora til Ørebro ved Hjelmaren, Plan og Overslag tilvejebragtes, og
man henvendte sig paany til Regjeringen om Hjælp, idet det fremhæ-
vedes, at Transporterne fra Bruddene til Hjelmaren (med Malme) og til
Bruddene (med Fødemidler) nu næsten ikke kunde udføres med Heste
og Vogne (i de senere Aar havde Transporten kostet 90,000 Kr. aarligt),
og at det vilde blive endnu værre, da Agerbruget tiltager og lægger