Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

426 Beslag paa Transportmidlerne. En Bane, ad hvilken Malmen kunde føres til Hjelmaren og derfra til skovrige Egne, vilde raade Bod derpaa; den vilde blive c. 5 Miil (37 km.) lang, og med 3' Sporvidde koste 675,000 Kr. som Hestebane, 720,000 Kr. som let Locomotivbane; der ansøgtes deels om et Tilskud paa Vs eller 225,000 Kr., deels om et Laan, ligeledes paa Vs eller 225,000, der skulde forrentes med 4 og amortiseres med 2 °/o. Regjeringen anerkjendte Banens Betydning, ikke blot for Nora- Districtet, men ogsaa for andre Dele af Riget, og anbefalede derfor Rigsdagen 1850—51 at yde den Hjælp, dog ikke som et Tilskud, men som et Laan paa V2 eller 337,500 Kr,; Rigsdagen vedtog derimod at give et mindre Tilskud paa 1/e eller 112,400 Kr., samt et Laan paa 225,000 Kr. paa de tidligere (S. 330) nævnte Betingelser. Samme Rigsdag havde imidlertid ogsaa tilsagt en Statsunderstøttelse for Banen Køping—Hult, og Strækningen Ervalla—Ørebro blev derved fælleds for de to Baner; »Ørebro—Nora jernvägsbolag«, der var blevet stiftet, sluttede derfor en Overeenskomst med Actieselskabet for Køping— Hult Banen, ifølge hvilken det første, der nu fik Navn af »Mora—Ervalla jernvägsbolag<< kun skulde bygge Banen fra Nora til Eirvalla-Dalen, til Stationen Dylta paa Banen Køping—Hult, men med ssamme Spor- vidde (4,83) som denne, og det sidste overtage Trafik, Vedligeholdelse og Bestyrelse af denne Bane. Regjeringen tilstod derpaa Nora-Ervalla Selskabet, der ikke er et Actieselskab, men nærmest et Interessentskab af nogle private Mænd), det bevilligede Tilskud paa 112,500 Kr,, men indskrænkede Laanet til 150,000 Kr. eller 75,000 Kr. mindre. Arbejdet blev* derpaa begyndt paa Banen som en smalsporet Loco- motivbane, og den 5te Marts 1856 aabnedes den, Sverrigs føiste Jernbane, for almindelig Trafik. Samme Aar ansøgte Selskabet om at Laanet maatte forhøjes til 500,000 Kr. og paa samme Betingelser som for Laanet til Gefle—Dala Banen (see Side 330), fordi Anlæget var blevet dyrere end beregnet (750,000 Kr. istedetfor 675,000), fordi der var tilstødt særegne Uheld (ved en Broes Sammenstyrtning), men isæi fordi Køping—Hult Banens Anlæg skred saa langsomt fremad, atNora- Banens Indtægt forringedes betydeligt. Bestyrelsen for Vej- og Vand- bygningsvæsenet anbefalede et Laan, dog ikke over 150,000 Kr., fordi Actieejerne virkeligt havde tilskudt meget niere end beregnet, men paa Rigsdagen 1857—58 fraraadede Stats-Udvalget at tilstaa et Laan, fordi dette — da Banen var færdig — kun kunde betragtes som en Under- støttelse til et Selskab, der havde paataget sig bestemte Forpligtigelser, som det nu — uden at særlige Uheld vare tilstødte — følte sig trykket af; bevilligedes Laanet, vilde det let medføre farlige Følger for frem-