Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

428 Sagen hvilede derpaa indtil 1865, da der stiftedes et Actieselskab, hvis Statuter approberedes 2 Vi 2 65 til Anlæg af en Bane Frøvi — Falun med en Sidebane til Siljan Sø; Plan og Overslag vare tilvejebragte ved private Midler, de vare godkjendte af Regeringen og efter dem vilde Banen blive 20,9 Miil (157 km.) lang og med Construc- tion som Stambanerne koste 16,417,298 Kr. Til Understøttelse for dette betydelige Anlæg ansøgtes der om, ligesom der i alle Stænder paa Rigs- dagen 1865—66 stilledes Forslag om at tilstaa et Laan paa lz3 eller 5,472,432 Kr., idet der fremhævedes, at den Egn, som Banen vilde gjennemløbe, omfattter et Malmfelt paa 34 Miil, der er et af de rigeste paa Jorden, og ikke blot giver fortrinlig Jernmalm, men ogsaa Zink-, Kobber-, Bly- og Sølvmalm; at skjøndt Rigdommen paa disse Malme var uudtømmelig og Malmene lette at bryde, saa var der i 1863 dog kun brudt c. MiH. Centn., (hvad der iøvrig; er c. x/4 af hele Landets Production) paa Grund af Mangel paa let Afsætning og Kul; og begge disse Mangler vilde afhjælpes ved en Jernbane, ad hvilken det vilde kunne betale sig at sende Malm til Skovegne, hvor der ikke haves Malm, saaledes til de store Skovegne i det mellemste og nordligste Sverrig, f. Ex. Dalarne, hvor der paa 400 Q Miil findes 3,400,000 »tunnland« Skov, og hvor Træ ingen Værdi har; — at Gruberne ad Banen vilde kunne forsynes med Kul og Cokes til Udsmeltning; —at der langs Banen vilde findes en Mængde Vandfald med en umaadelig Driv- kraft til Jernets Bearbejdelse; — at der ad den vilde faaes en let Af- sætningsvej for Districtets Producter, — og at der ved den vilde til- føres Statens Baner ligetil Gøteborg en meget betydelig Trafik. Efter anstillede Beregninger vilde Banen ogsaa forrente sig godt (med c. 6 °/o), og Staten vilde saaledes neppe løbe nogen Risico ved at tilstaa et Laan paa kun 1/a af Overslagssummen. Rigsdagen erkjendte, at den omhandlede Bane mere end nogen anden af de af Rigsdagen behandlede Baner vilde tjene til at fremme Udviklingen af Sverrigs Jernproduction, industrielle Fremgang og Vel- stand, men da det var fastslaaet, at der for Øjeblikket maatte spares paa Bevillinger til Jernbaneanlæg, afsloges Ansøgningen. Af samme Grund forkastedes det samme Forslag, der paany blev stillet paa Rigs- dagen 1867. Paa Rigsdagen 1868 stilledes to forskjellige Forslag om at støtte Banen, enten ved at sikkre et Actieselskab en Rentegaranti paa 6 °/o, eller ved at bevillige 15,000 Kr. til at undersøge Banens Betydning for Malmproduktionen, Næringsforholdene, Trafiken paa Stambanen, samt dens Rentabilitet, thi en saadan Undersøgelse vilde sikkert støtte Sagen, især i England, hvorfra man ventede en betydelig Deel af Anlægs-