Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

429 capitalen; begge Forslag forkastedes dog, det sidste fordi Staten ved en slig Undersøgelse paatog sig et Slags Ansvar for Sagens Gjennem- førelse. Forslaget om Rente garantien for Banen optoges atter paa Rigs- dagen i 1869, men denne Gang kun for en Bane Frøvi — Ludvika (ved Wessmann Sø) og kun paa 5 °/o i 40 Aar for en Anlægssum paa højst 7 Mill. Kr.; Forslaget forkastedes dog atter, og Regjeringen gav derfor 22/9 69 et engelsk Compagni Concession paa uden Under- støttelse fra Statens Side at anlægge og drive en Bane Frøvi—Ludvika og, saafremt denne betalte sig, paa en Fortsættelse til Falun og Siljan Sø. Efterat der var stillet den forlangte Sikkerhed, billigede Rigsdagen den 12/5 70 Concessionens Meddelelse, og som Følge deraf bortfaldt deels et Forslag paa Rigsdagen om at Staten skulde understøtte et eventuelt Actieselskab, deels Ansøgningen til Commissionen af 1869 om Hjælp for en Bane Jrøvi-Lindesberg eller for den hele Bane Frøvi—Falun. Concessionshaveren overdrog derpaa Concessioner! til et engelsk Selskab, »the Swedisch Central-railway Company« i London, der alle- rede i 1870 begyndte paa Anlæget, der fremmedes saa hurtigt, at i 18/2 enkelte Dele og i 1873 hele den 13,o Miil (98 km.) lange, normal- sporede Bane var under Drift. Med Hensyn til Banens Fortsættelse til Falun og Siljan var der vel i Ansøgningen om Concession udtalt, at den agtedes anlagt, men at der ventedes nogen Understøttelse af Staten dertil, og da der i 1871 blev søgt om Concession paa en Bane Falun—Ludvika og videre mod Syd uden Fordring paa Understøttelse og med Forpligtelse til at fast- sætte billigere Taxter, saa meddeelte Regjeringen denne Concession (see senere under »Bergslagernes Jernbane«), og den paatænkte Forlæn- gelse faldt derved bort. 15. Sidebaner til Nr. 14: Storå—Guldsmedshyttan og Bångbro—Kloten. Frøvi—Ludvika Banen gjennemløber som ovenfor fremhævet en Egn med en Mængde Bjergværker og Smelteovne, og for at lette Transporten af Malm og Jern mellem Hovedbanen og en saadan Smelteovn, med- deelte Regjeringen 27/e 73 Concession paa Anlæg og Drift af en lille Sidebane Storå—Guldsmedshyttan, der aabnedes for Trafik den 17/io s. A. Driften af den 0,4 Miil (3 km.) lange Sidebane overtoges af Banen Frøvi—Ludvika.