Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

430 Sidebanen Bångbro — Kloten er en lignende lilis Bjergværks- bane, der fra Bruddene ved Kloten fører ned til Bångbio-Station paa Banen Frøvi—Ludvika. Concessionen til denne aldeles lokale Bane blev givet et engelsk Consortium u/i2 74, Planen til Anlæget appi’oberedes 19/s 75, og den 1ste Aug. 1877 aabnedes den for almndelig Trafik. Banen er 2,8 Miil (21 km.) lang, har samme Sporvidde (4,s) som Hoved- banen Frøvi—Ludvika, og dens Drift besørges ved denne lanes Materiel. Banen overgik i 1878 til et Actieselskab, »Klotens adiebolag«. 16. Jernbanen Wessmann—Barken. [Ludvika — S midje backen]. Midt i de rige Bjergværksdistricter paa Grændsen nellem Dalarne og Vestmanland ligger den temmelig betydelige Wessnann-Sø, hvis Afløb gjennemstrømmer Norra- og Sødra-Barken Sø, derpå; Amänningen- Sø og endelig under Navn af Kollbäck-Aa med Strømsholns-Kanal løber ud i Mälaren. Vandløbet mellem Wessman og Barken er imidlertid ikke sejlbart, og man havde derfor i 1844, senere i 1847 paatænkt at forbinde de to Søer ved en Kanal, hvis Anlæg vilde koste c. 700,000 Kr. Denne Plan blev dog ikke realiseret, og en midlertidig Bestyrelse for et paatænkt Actieselskab indgav derfor til Rigsdagen 1853—54 en Ansøg- ning om Understøttelse til Anlæg af en Jernbane, der vilde blive af særdeles stor Betydning for Bjergværksdistrictet om Wessmann Sø, hvor der findes 45 Smelteovne og 54 Jernværker, hvis Producter nu bruge 4—6 Uger for at tilbagelægge den korte Vej mellem Søerne, fordi de 6 Gange maa omlæsses fra Baad til Vogn og omvendt. En smalsporet Hestebane vilde koste 284,550 Kr., den vilde efter anstillede Under- søgelser kunne forrente sig med 31/2 °/o, og til dens Anlæg søgtes om et Tilskud paa 75,000 Kr. og et Laan paa 75,000 Kr., rentefrit i 5 Aar, derpaa forrentet med 3 % og tilbagebetalt i 10 Aar. Rigsdagen vedtog 29/n 54 at tilstaa den søgte Understøttelse, dog i en noget forandret Form, nemlig som et Laan paa 200,000 Kr. (2/s af Overslagssummeu), rentefrit i Anlægstiden, derpaa forrentet med 5 %, hvoraf 2 °/o som Amortisation, og iøvrigt paa de almindelige Betingelser for Statens Laan. Arbejdet blev paabegyndt i 1856 af Selskabet »Wessmann—Barkens jernvägsaktiebolag«, men man kom meget snart til den Erkjendelse, at en Hestebane vilde være utilstrækkelig, at Banen burde anlægges til Locomotivdrift og Sporvidden forøges, og den 28/2 56 bifaldt Regjeringen ogsaa denne Forandring, der vilde forøge Bekostningen ved Anlæget fra 284,500 til 655,500 Kr. Selskabet henvendte sig derpaa til Regjeringen om et nyt Laan paa 200,000 Kr., der skulde forrentes med 3 og amor-