Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

431 tiseres med 2 %. og Regjeringen anbefalede dette Andragende, idet det forelagdes Rigsdagen 1856—57. Paa Grund af Selskabets Stilling til Staten ved det allerede modtagne Laan udtalte Rigsdagen, at den fore- tagne Forandring var uberettiget, men da den maatte erkjendes at være hensigtsmæssig, og da det samlede Laan dog var et langt mindre Offer end det, som det ovennævnte Kanalanlæg vilde kræve, saa bevilligede Rigsdagen Laanet, dog med den Forandring, at Renten fastsattes til 6 % af det oprindelige Laanebeløb, saaledes at der beregnedes 4% af den til ethvert Tidspunkt resterende Deel af Laanet som Rente, Resten som Amortisation, samt at der skulde betales 5 °/o af de ikke i rette Tid indbetalte Renter, osv. Den 2,4 Miil (18 km.) lange Bane, hvis Sporvidde fastsattes til 4'o, er anlagt imellem Ludvika ved Wessmann Sø og Smedjebacken ved Barken Sø, og aabnedes for almindelig Trafik den 17de Aug. 1860, eller meer end 2 Aar senere end det i de for Selskabet fastsatte Regler var bestemt. Under 21/t 79 søgte Selskabet om i 3 Aar at maatte fritages for at betale Rente og Afdrag af Laanene, hvoraf der var c. 174,650 Kr. tilbage. Selskabet kunde neppe betale Renter af sin øvrige Gjæld, end- sige afbetale Laan, fordi Indtægterne vare saa stærkt formindskede ved de sidste Aars ringe Trafik; fra 1875—78 var Drifts-Overskuddet ialt kun 24,411 Kr. (for de 3 Aar resp. 9,245, 14,819 og 377 Kr.) medens der til Staten i de samme Aar skulde betales 44,629 Kr., og dette uhel- dige Resultat var tildeels ogsaa fremkaldt ved de Tab i Trafik, som Banen havde lidt ved Anlæg af 2 nye Baner gjennem Ludvika (nemlig Frøvi—Ludvika og Bergslagernes Bane); endelig kunde, hvis Selskabet fik Henstand, det hele Laan maaskee afvikles, idet der var givet et Sel- skab Concession paa en Bane Engelsberg—Fagerstad (ved den syd- lige Ende af Barken Sø) — Ludvika og videre til Dalelven, mod at ind- løse Banen Wessmann-Barken. En kgl. Proposition til Rigsdagen fore- slog at bevillige Ansøgningen, men Stats-Udvalget paa Rigsdagen fra- raadede dette, især for ikke at skabe farlige Præsedenser for Fremtiden, og skjøndt der var meget deelte Meninger paa Rigsdagen om det kgl. Forslag, forkastedes det dog, men først ved en Fælledsafstemning i de samlede Kamre. 17. Jernbanen Køping—Uttersberg. Uttersberg er beliggende i det allerede flere Gange omtalte rige Bjergværksdistrict, der ligger N. for Nerike, og V. for Uplands-Sletten, og for at føre Bjergværksproducterne derfra til Mälaren dannedes et