Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

432 Actieselskab til Anlæg af en Jernbane, som fra Uttersberg skulde gaa til Köping, med en lille Sidebane til en tæt ved mod 0. liggende Se, Lillsvan-Sø; Plan og Overslag (lydende paa 1,200,000 Kr.) tilveje- bragtes, og Selskabet henvendte sig derpaa i 1856 til Regjeringen om et Laan paa 600,000 Kr. paa samme Betingelser, som vare stillede Gefle —Dala Banen; langs den paatænkte Bane fandtes dengang 17 Bjerg-, værker, der aarligt producerede c.1/4 Mill. Centn. Jern, og Transporten deraf til Målaren, samt af Fødevarer m. v. fra Mälaren var overordent- lig kostbar og næsten uoverkommelig, idet den i de senere Aar var stegen med næsten 100 °/o og krævede c. 60,000 Spanddage; Banen vilde selvfølgelig ogsaa gavne de mange ovenfor Uttersberg liggende Bjergværker. Regjeringen udtalte, da den den 28/n 56 forelagde Rigs- dagen Sagen, at den af Hensyn til de store Krav, Statens egne Baneanlæg stillede til Finantserne, ikke nu kunde anbefale at under- støtte dette Anlæg, og Rigsdagen sluttede sig dertil, idet den tillige fremhævede, at Planen for Banen Køping—Hult, hvortil den omhandlede maatte betragtes som en Sidebane, endnu ikke var endelig fastsat, samt at Vilkaarene for det søgte Laan under de daværende Pengeforhold maatte anses for altfor billige. Baneanlæget blev derfor foreløbigt opgivet, men nogle Aar senere dannedes et Actieselskab, »Köping—Uttersberg jernvägsaktiebolag«, der tilvejebragte en ny Plan for Anlæget, hvorved Bekostningen var nedsat fra 1,200,000 til 750,000 Kr., bl. a. ved at formindske Sporvidden fra 5' til 3'68. For at hjælpe dette Selskab stilledes der paa Rigsdagen 1862—63» Forslag i to Stænder om at bevillige det et Laan paa billigst mulige Vilkaar. Rigsdagen vedtog dette Forslag, idet den tilstod Sel- skabet et Laan paa 500,000 Kr., eller 2/s af Overslagssummen, hvoraf der aarligt skulde svares 7 %, men deraf beregnedes kun 4 °/o Rente af den resterende Deel af Laanet, det øvrige som Amortisation; end- videre skulde Laanet haves rentefrit i 2 Aar, og Betingelserne iøvrigt som for Laanene til de skaanske Baner. Planen for Anlæget blev approberet af Regjeringen den 3O/io 63 og den 4,8 Miil (36 km.) lange Bane aabnet for almindelig Trafik i Juni 1866. 18. Jernbanen Uttersberg—Riddarhyttan, en Fortsættelse af Banen Køping—Uttersberg, hvorpaa der den ‘!s 79 gaves Concession, og som den 1/a 80 aabnedes for Trafik; den 1,7 Miil (13 km.) lange Bane har 3'68 Sporvidde.