Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

433 II. Private Jernbaner i Forbindelse med søndre Stambane. 1!). Jernbanen Ulricehamn —Wartofta, Til den oftnævnte Commission af 1869 indsendtes et Andragende om, at Staten vilde understøtte Anlæget af en Bane fra Wartofta- Station paa søndre Stambane til Ulricehamn ved Åsunden-Sø og der- ved skabe en Forbindelse, der i og for sig vilde faa stor Betydning, men endnu mere derved, at Banen skulde gaa til Åsunden-Sø, der er sejlbar, og hvis Afløb er Åtran-Aa, der falder i Kattegattet ved Fal- kenberg, og til hvis Oprensning og Kanaliserering, der allerede forelaa Plan og Overslag; Banen vilde saaledes blive Afslutning paa en c. 30 Miil lang Transportvej gjennem en frugtbar og agerdyrkende, skovrig og fabrikdrivende Egn (Kinda-Herred), der hidtil i høj Grad havde savnet gode Forbindelser. Commissionen udtalte imidlertid, at der ikke var nogen Opfordring for Staten til at understøtte Anlæget af en saadan Bane, der maatte betragtes som aldeles local. Anlæget maa te derfor gjennemføres ved private Kræfter, der dan- nedes et Actieselskab »Ulricehamn—Wartofta jernvägsaktiebolag«, der den 26 i 72 fik Concession paa Anlæg og Drift af Banen, hvortil Planen under s. D. blev approberet, og den 4de Decbr. 1874 aabnedes Banen, der er 4,9 Miil (37 km.) lang og har 3' Sporvidde, for almindelig Trafik. I 1878 er Banen overgaaet til et nyt Selskab, »Ulricehamn— Wartofta nya jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter approberedes 8/n 78. 20. Jernbanen Nässjö-Oscarshamn. Efter den først paatænkte, af General Akrell udkastede Plan for Statsbanerne skulde en østlig Bane føres over Wimmerby, Hvetlanda og Wexiø til Karlshamn, og som en Sidebane til denne blev af et paatænkt Actieselskab projecteret en Bane fra live Han da til Oscarshamn paa Østkysten. Ved Anlæg af en saadan Bane, der gjennemskjar en Egn med store Skove og frugtbare Dalstrøg, med mange Bjergværker og industrielle Anlæg, vilde der skabes en Communication, hvorpaa den paagjældende Egn havde stor Mangel. Der indsendtes derfor en An- søgning om et Laan, men hvorvel Regjeringen erkjendte Banens Betyd- ning, udtalte den sig dog, da den den 28/n 56 forelagde Sagen for Rigsdagen, imod for Øjeblikket at lade Staten træde hjælpende til, og Rigsdagen sluttede sig hertil, thi skjøndt den paagjældende Landsdeels Udvikling var hæmmet af Mangel paa gode Forbindelser, saa var der dog i de senere Aar bragt store Offre af Staten for at tilvejebringe en Vandforbindelse gjennem den fra N. til S. til Karlshamn, og Staten 28