Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

436 da der ikke viste sig tilstrækkelig Tilslutning til denne Linie i den paagjældende Egn. Til samme Commission indsendtes endvidere Ansøgning om Under- støttelse til en anden Bane, for hvis Anlæg et Actieselskab var ifærd med at danne sig; den skulde føres fra Halmstad over Gislaved og Ta- berg til Jønkøping og vilde komme gjennem Egne, rige paa fortrinlige Malme (især fra Taberg), paa store Skove og Tørvemoser; den vilde derfor sikkert blive stærkt benyttet til Transport af disse Producter, ligesom den overhovedet maatte faa stor Betydning som en Forbindelse mellem Vettern og Kattegattet. Anlagt som smalsporet Bane (SVa, Sporv.) var den beregnet til at koste c. 41/« Mill. Kr. og der ansøgtes om et Tilskud paa V4 af denne Sum eller noget over 1 Mill. Kr. Commissionen anbefalede ogsaa, at denne Bane skulde optages blandt dem, der kunde gives Statsunderstøttelse, men da dette ikke skeete de næstfølgende Aar, dannedes der et Selskab, »Halmstad—Jøn- køping jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter approberedes den 8/3 72, og hvis Formaal var at anlægge en Bane mellem Halmstad og Jønkøping, der dog ikke skulde gaa den directe Vej over Gislaved, men overTorup føres til Vernamo og derfra til Jønkøping. Den 13/ö s. A. fik Selskabet Concession paa Anlæg af den første Deel af Banen, nemlig Halmstad Torup, 5 Miil (38 km.) lang, med 4‘,ss Sporv., og samme Aar sluttedes Contract med engelske Entrepreneurer om Anlæget og om Tilvejebrin- gelsen af den største Deel af Anlægskapitalen mod Betaling i Obliga- tioner og Actier. Næste Aar fik Selskabet Concession paa en Fort- sættelse af Banen fra Torup, berørende Bolmen Sø, til Vernamo, men Arbejdet paa Anlæget gik dog kun langsomt fremad, især paa Grund af Vanskelighederne for Entrepreneurerne i at skaffe Penge, der maatte søges om en Udsættélse af Terminen for Banens Fuldførelse, og først den Vø 77 kunde Strækningen Halmstad—Vernamo, 15,3 Miil (115 km.) aabnes for offentlig Trafik. For den øvrige Deel af Banen var der imid- lertid vedtaget og approberet en anden Linie, nemlig fra Vernamo til Nässjo-Station paa søndre Stambane, men Udsigten til Fuldførelsen af denne Deel syntes endnu noget fjern. I 1880 indsendte Selskabet et Andragende til Rigsdagen om en Understøttelse af Staten til Fuldførelse af Banen, der hidtil var bleven anlagt ved private Kræfter, men hvorpaa Arbejdet nu maatte standse af Mangel paa Capital, til stor Skade og Tab for Egnen, ligesom for Statsbanerne, der igjennem Nassjø-Station vilde tilføres stor Trafik; ved private Anstrængelser var der allerede aabnet 15,3 Miil for Trafik, i 1880 kunde der muligen endnu aabnes 5—6 Miil, men til hele Banens Fuldførelse maatte Staten træde til, og Ansøgningen gik derfor ud paa at erholde et Tilskud paa 500,000 Kr. Rigsdagen afslog dog An-