Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
437 dragendet, fordi Statens Stilling for Tiden ikke tillod at give et sligt Tilskud, fordi Regjeringen ikke havde haft Lejlighed til at undersøge Sagen, og fordi det syntes at Egnen ikke hidtil havde bragt noget væsentligt Offer for at opnaa Baneanlæget. Den 3/i 80 var imidlertid Afdelingen Vernamo—Lindefors, 6,1 Miil (46 km.), bleven aabnet for Trafiken, og Regjeringen forelagde derfor 14/i 81 Rigsdagen et Forslag om at give et Tilskud paa 500,000 Kr. til Banens Fuldførelse, hvilket Forslag blev vedtaget. Den følgende Sidebane til søndre Stambane, nemlig Wexiø- Alfvesta, er kun af ringe Udstrækning, men staaer i Forbindelse med den betydelige Bane Wexiø — Karlskrona, hvorfra udgaar Banen E mm aboda — Kalmar, der atter har en Sidebane Nybro-Säf- sj ø s trø m. 23. Jernbanen Wexiø—Alfvesta. Forbindelserne i Kronobergs Län i Småland var tidligere paa Grund af Egnens naturlige Beskaffenhed og Culturtilstand meget lidet udviklede, og for at bøde noget derpaa, indgaves der til Rigsdagen 1856—57 en Ansøgning om Understøttelse til at lade anstille Undersøgelser til en Bane fra Wexiø, Egnens betydeligste By, til Alf’vesta ved søndre Stam- bane; Rigsdagen afslog det, da slige Forundersøgelser bør overtages af de Private, der have særlig Interresse for Banen, og der dannede sig da »Wexiø—Alfvesta jernvägsaktiebolag«, der til Regjeringen indsendte en fuldstændig Plan med Overslag (lydende paa 324,000 Kr.) til en 3 Fods Hestebane, ledsaget af en Ansøgning om et Laan paa 2/3 af Anlægs- summen. Bestyrelsen for Vej- og Vandbygning anbefalede Planen, og Regje- ringen foreslog Rigsdagen 1862—63 at bevillige Laanet, der kun ud- gjorde et saa ringe Beløb; Stats-Udvalget paa Rigsdagen indstillede ogsaa at bevillige Laanet med 216,000 Kr., med den Tilføjelse, at medens Sporvidden vel kunde forblive 3‘, burde Underbygningen udføres saaledes, at Banen senere let kunde forandres til en Loconiotivbane med mindst Sporvidde. Men forinden Sagen blev afgjort af Rigsdagen, blev det oplyst, at det indsendte Overslag var for lavt og burde for- højes til 470,000 Kr., samt at er Locomotivbane (3‘,5 Sporv.) med Materiel vilde koste 650,000 Kr., og da en saadan utvivlsomt bedst vilde tilfredsstille Behovet, vedtog Rigsdagen (7/s 63) at tilstaa et Laan paa 2/s af 650,000 eller 434,000 Kr., rentefrit i 2 Aar og derpaa mod 5°/o Rente, hvoraf til Forrentning med 4% af den resterende Gjæld, Resten til Amortisation og iøvrigt paa Betingelse som for Laanene til de skaanske Baner (see S. 330.) Kort efter ønskede Selskabet dog at forandre Sporet fra 3,5 til