Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

438 Stambanernes 4‘,83, men da Bekostningen derved vilde forøges til 727,000 Kr. foruden Materiel, og da Selskabet ikke formaaede at rejse denne Capital, saa fik det 13/u 63 efter Ansøgning Tilsagn om, at Statsbanerne vilde overtage Driften, og Selskabet derved spare en betydelig Udgift til Materiel. Planen til Anlæget blev approberet 4/s 64, Contracten om Arbejdet afsluttet, og allerede den 4de Juli 1865 kunde den 2,4 Miil (18 km.) lange Bane aabnes for almindelig Trafik. 24. Jernbanen Karlskrona—Wexiø. Ved private Sammenskud i de paagjældende Communer var der foretaget Undersøgelser og udarbejdet Plan og Overslag for en Bane fra Wexiø til Emmaboda, hvor den skulde deles i to Grene, een til Karlskrona og een til Kalmar, og det fremgik deraf, at Banerne vilde blive 22 Miil (166 km.) lange og, anlagte som Statsbanerne, koste 10,616,800 Kr. Til Regjeringen indsendtes derpaa i 18165 en Ansøgning om, at Staten vilde overtage Anlæget, thi selv om der1 blev tilstaaet et Laan, vilde de paagjældende Egne, der først kunde ventte en livlig Udvik- ling, naar Hanerne vare anlagte, ikke være istand til at rejse de nød- vendige Capitaler, men af Interresse for Baneanlægæne vilde der af Communer og Private blive givet et Tilskud paa 1 Milil. Kr. Som Motiver for Ansøgningen om Anlæg ved Statten, fremhævedes især Betydningen af Karlskrona, ikke blot som Orlogshavn, men tillige som et vigtigt strategisk Punkt, der i Fjendens Haand vilde lamme Landets Forsvar i høj Grad og derfor burde staa i let Forbindelse med det øvrige Land for hurtigt at kunne faa Forstærkning af Tropper og Materiel. Kalmar er en større By med livlig Handel, og over den gaaer Forbindelsen med Øland med c. 36,000 Indb.; Wexiø, en livlig Handelsby, vilde ogsaa drage directe Fordele af Banen. Den hele Landsdeel, hvorigjennem Banen vilde blive lagt og som omslutter et meget betydeligt Areal, har ingen større Vandveje og trænger derfor, hvad Commissionen af 1858 og^aa erkjendte, i høj Grad til Jernbaner for ikke at omfløjes af’andre Provindser, hvor Baner anlægges; og Egnen har gode Elementer til en rask Udvikling: den hører til de bedre befolkede og Folkemængden tiltager rask; Kysterne ere nogle af Sverrigs bedste Kornegne, og i det Indre er der stor Kreaturavl og Mejeridrift, tilligemed udstrakte Skove, der nu næsten ikke kunne udbyttes; P abrik.- driften i det Hele taget ikke ringe, og endelig findes Bjerkværker, om end ikke betydelige. Ansøgningen forelagdes Rigsdagen 1865—66, der vel erkjendte Banernes Betydning, men dog vedtog at henlægge Ansøgningen, da ikke blot den foreslaaede Baneretning, men ogsaa Spørgsmaalet om, hvorvidt