Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
439 Staten skulde anlægge flere end de allerede vedtagne Baner, krævede nye Undersøgelser og Overvejelser. Samme Skjæbne havde lignende Forslag, stillede paa Rigsdagene i 1867 og 68, men blandt de Baner, der under Forhandlingerne paa Rigs- dagen 1869 særligt fremhævedes som ønskelige og anbefaledes til Stats- understøttelse, var Banen Wexiø—Karlskrona, og Forslag om at den maatte blive bygget af Staten eller givet en Rentegaranti for Anlægs- summen stilledes derfor paa Rigsdagen 1870, men de forkastedes, deels fordi de ikke vare stillede af Regjeringen, der dog maatte lægge størst Vægt paa Banens Anlæg af Hensyn til Forbindelsen med Orlogshavnen, deels fordi man vilde afvente Betænkningen fra den nyligt nedsatte Com- mission om de private Jernbaneanlæg. (For Banen Emmaboda—Kalmar, der nu fremtraadte som en særlig Bane, blev der stillet lignende For- slag, der ogsaa forkastedes.) I Karlskrona havde der imidlertid i 1869 dannet sig et Actiesel- skab for at anlægge og drive Banen Karlskrona—Wexiø, og det ind- sendte først til Regjeringen og senere til Commissionen af 1869 en Ansøgning om Concession paa Anlæg og Drift af Banen, der skulde være normalsporet og anlægges med Benyttelse af svensk Materiale, mod at Staten sikkrede en Rentegaranti paa 5x/2 °/o (hvoraf 1 °/o til Amortisation) i 40 Aar af Anlægssummen med Tillæg af Renter af denne i Byggetiden og af den forøgede Udgift, som det svenske Materiale vilde medføre; efter de 40 Aars Forløb skulde Banen tilfalde Staten. Comm. anbefalede at optage Banen blandt de secundaire Baner, dog paa den Betingelse, at dens Sporvidde blev som Statsbanernes af Hensyn til Transport af Tropper og Krigsmateriel. Forslaget om at bygge Karlskrona-Banen som Statsbane og bevillige en betydelig Sum dertil for 1872 stilledes og forkastedes atter paa Rigsdagen 1871, men dennes Stats-Udvalg fremhævede dog i sin Betænkning, at nu, da Karlskrona udvidedes til en stor Fæstning, fik Banen forøget Betydning og derfor burde understøttes; men da den maatte blive bredsporet for at der kunde drages fuld Nytte af den, saa burde der til det Selskab, som ellers sandsynligvis vilde foretrække den billigere Bane med smalt Spor, gives et Tilskud saa stort som For- skjellen paa Anlægssummen for en bred- og smalsporet Bane eller 1,100,000 Kr.; Udvalget anbefalede tillige en yderligere Understøttelse ved et Laan paa Vé af Anlægssummen, men Rigsdagen vedtog 17/s 71 at overlade til Regjeringen at bestemme Laanets Størrelse (af de af samme Rigsdag bevilligede 10 Mill. Kr.) og kun bevillige et Tilskud paa 1,100,000 Kr. paa den ovennævnte Betingelse. Den 15/9 71 meddeltes der »Karlskrona—Wexiø jernvägsaktiebolag« Concession paa Baneanlæget, og tilstod Regjeringen Selskabet, foruden