Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

441 men Forslaget forkastedes, fordi der ingen Sikkerhed var for at Anlæget kunde blive gjennemført. Da Kalmar senere kom i Forbindelse med Stambanen ved Baner over Emmaboda og Wexiø, faldt Planen om Larahult-Banen bort, men deelvis optoges den dog atter, og den 15/s 74 meddeeltes der 4 Privat- mænd en Concession paa Anlæg og Drift af en bredsporet Bane, der fra Nybro Station paa Banen Kalmar—Emmaboda, skulde føres op mod N.V. til Safsjøstrøms Brud i Nærheden af Søen Alstern; de skovrigeste Egne i Kronobergs Län vilde ved den komme i Forbindelse med Kalmar. Concessioner! overdroges senere 9/io 74 til »Nybro—Såfsjøstrøms jern- vägsaktiebolag«, der i Decbr. 1874 paabegyndte Anlæget af den 5,7 Miil (44 km.) lange Bane og uden Statsunderstøttelse fuldførte det, saa- ledes at Banen den 21de Oktbr. 1876 blev aabnet for almindelig Trafik. 27. Jernbanen Karlshamn—Wislanda. Paa Rigsdagen 1850—51 stilledes et privat Forslag om at bevillige 2500 Kr. tii Undersøgelser om Anlæg af en Heste- eller Locomotiv- bane mellem Karl shamn og Åsnen Sø, men Rigsdagen fandt en særlig Bevilling hertil at være overflødig; Regjeringen tilstod den dog senere, og med disse Undersøgelser som Grundlag fremkom i Rigsdagen 1856— 57 en stor Plan, indbragt ved Regjeringen, der gik ud paa ved Anlæg af en Jernbane Karlshamn — Almundsryd (liggende S. for Asnen-Sø og ved et Afløb fra den), samt ved forsjellige Kanal- og Regulerings- Arbejder at tilvejebringe en Forbindelse gjennem Asnen-. Salen-, JEIelga- og Asa-Sø, der vilde naa c. 19,2 Miil (145 km.) op i Landet til om- trent 0. for Lamhult-Station paa søndre Stambane. Et Actieselskab havde dannet sig for at realisere denne Plan, der vilde medføre en Bekostning paa 2,351,500 Kr., hvoraf 1,301,500 til Jernbanen, beregnet som smalsporet og til Hestekraft, og det søgte deels om et Tilskud paa 525,000 Kr. (1/a af Udgifterne til Vandbyg- ningsarbejderne,) deels om et Laan paa 825,000 Kr. Den hele For- bindelse vilde faa stor Betydning, og faa Trafik af en betydelig Mængde Gods, idet der vilde blive Transport af en Mængde Skovproducter (fra 123,000 Tdr, Land eller c. 6,800 hectares Skov), af Korn og Fede- varer, Uld og Linned, Husflidsproducter, Jern, Tegl- og Papirvarer, hvis Befordring pr. Axe næsten var uoverkommelig. Bestyrelsen for Vej- og Vandbygning anbefalede Planen, men tilraadede at forandre den paatænkte Hestebane til en Locomotivbane, uagtet Bekostningen derved vilde forøges med c. 1 Mill. Kr. Rigsdagen fandt ogsaa, at der burde gjøres noget, da Kronoberg Län, hvorigjennem den største Deel af denne Forbindelsesvej vilde gaa,