Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
442 var det eneste af de i det Indre liggende Län, der endnu ikke havde faaet noget ved Statens Hjælp udført Conimunikationsmiddel; den søndre Stambane gik vel derigjennem, men Sidebaner fra den til de Egne, hvorom her var Tale, vilde neppe blive anlagte, da de vilde blive meget kostbare paa Grund af Terrainet (de maatte skjære de fra N. til S. løbende Højderygge), og desuden vilde flere af de ovennævnte Producter (f. Ex. fra Skovene) ikke kunne bære Udgifterne ved en længere Jern- banetransport. Den paatænkte Forbindelse maatte ogsaa ansees for at have Betydning for hele Landet, og Rigsdagen vedtog derfor ogsaa den 5/i 58 at bevillige det ovennævnte Tilskud og Laan (til en Locomotiv- bane), ialt 1,350,000 Kr. Den tilsagte Understøttelse blev dog ikke benyttet, da Selskabet ikke saa sig istand til at samle den øvrige Capital og ej heller fyldest- gjorde andre Betingelser, og Sagen faldt dermed bort for en længere Tid. Paa Rigsdagen 1865—66 blev den dog paany bragt frem, men paa Grund af Vanskeligheder ved at rejse Penge var den tidligere Plan indskrænket og gik nu kun ud paa Anlæget af en bredsporet Bane til Åsnen-Sø, samt nogle Oprensninger i denne og Salen-Sø, hvortil Ud- gifterne vare beregnede til resp. 2,650,000 og 214,000 Kr.; man vilde dog i Hovedsagen opnaa de attraaede Fordele, idet søndre Stambane Aæd Alfvesta Station berører Salen-Sø. Der foresloges et Laan til Baneanlæget paa 1,766,000 Kr. og et Tilskud paa 107,000 Kr. til Re- gulerings-Arbejderne, men uagtet Rigsdagen ligesom i 1856—57 er- kjendte Anlægets Betydning, forkastede den dog Forslaget, fordi der endnu ikke var dannet noget Actieselskab og fordi Statens Finantser krævede en begrændset Anvendelse til slige Formaal. Da den paatænkte Bane fra Karlskrona til Wexiø havde Udsigt til i Tiden heuimod 1870 at ville blive anlagt, blev man nødt til at for- andre Planen for Anlæget af Karlshamn-Banen, nemlig ikke at knytte den til den tidligere projecteredeVandforbindelse, men derimod føre den directe til søndre Stambane. Der indsendtes derfor til Commissionen af 1869 et Andragende om et Tilskud paa 606,750 Kr. (V* af Overslags- summen) eller om en 6°/o Rentegaranti for Anlæget af en bredsporet Bane fra Karlshamn til Wislanda Station paa den søndre Stambane, men Comm. foreslog, i stærk Modsætning til tidligere Anskuelser, at henføre denne Bane til de locale, og Regjeringen kunde som Følge deraf ikke tilstaa nogen Hjælp til Anlæget. Der dannedes derfor et Actieselskab, »Karlshamn—Wislanda jern- vägsaktiebolag«, for ved private Kræfter at gjennemføre Anlæget; den 19/i 72 fik Selskabet, hvis Statuter vare approberede den 23/a 71, Con- cession paa at anlægge og drive Banen, der skulde have 3',59 Sporvidde og