Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
442
var det eneste af de i det Indre liggende Län, der endnu ikke havde
faaet noget ved Statens Hjælp udført Conimunikationsmiddel; den søndre
Stambane gik vel derigjennem, men Sidebaner fra den til de Egne,
hvorom her var Tale, vilde neppe blive anlagte, da de vilde blive meget
kostbare paa Grund af Terrainet (de maatte skjære de fra N. til S.
løbende Højderygge), og desuden vilde flere af de ovennævnte Producter
(f. Ex. fra Skovene) ikke kunne bære Udgifterne ved en længere Jern-
banetransport. Den paatænkte Forbindelse maatte ogsaa ansees for at
have Betydning for hele Landet, og Rigsdagen vedtog derfor ogsaa den
5/i 58 at bevillige det ovennævnte Tilskud og Laan (til en Locomotiv-
bane), ialt 1,350,000 Kr.
Den tilsagte Understøttelse blev dog ikke benyttet, da Selskabet
ikke saa sig istand til at samle den øvrige Capital og ej heller fyldest-
gjorde andre Betingelser, og Sagen faldt dermed bort for en længere
Tid. Paa Rigsdagen 1865—66 blev den dog paany bragt frem, men paa
Grund af Vanskeligheder ved at rejse Penge var den tidligere Plan
indskrænket og gik nu kun ud paa Anlæget af en bredsporet Bane til
Åsnen-Sø, samt nogle Oprensninger i denne og Salen-Sø, hvortil Ud-
gifterne vare beregnede til resp. 2,650,000 og 214,000 Kr.; man vilde
dog i Hovedsagen opnaa de attraaede Fordele, idet søndre Stambane
Aæd Alfvesta Station berører Salen-Sø. Der foresloges et Laan til
Baneanlæget paa 1,766,000 Kr. og et Tilskud paa 107,000 Kr. til Re-
gulerings-Arbejderne, men uagtet Rigsdagen ligesom i 1856—57 er-
kjendte Anlægets Betydning, forkastede den dog Forslaget, fordi der
endnu ikke var dannet noget Actieselskab og fordi Statens Finantser
krævede en begrændset Anvendelse til slige Formaal.
Da den paatænkte Bane fra Karlskrona til Wexiø havde Udsigt til
i Tiden heuimod 1870 at ville blive anlagt, blev man nødt til at for-
andre Planen for Anlæget af Karlshamn-Banen, nemlig ikke at knytte
den til den tidligere projecteredeVandforbindelse, men derimod føre den
directe til søndre Stambane. Der indsendtes derfor til Commissionen af
1869 et Andragende om et Tilskud paa 606,750 Kr. (V* af Overslags-
summen) eller om en 6°/o Rentegaranti for Anlæget af en bredsporet
Bane fra Karlshamn til Wislanda Station paa den søndre Stambane,
men Comm. foreslog, i stærk Modsætning til tidligere Anskuelser, at
henføre denne Bane til de locale, og Regjeringen kunde som Følge
deraf ikke tilstaa nogen Hjælp til Anlæget.
Der dannedes derfor et Actieselskab, »Karlshamn—Wislanda jern-
vägsaktiebolag«, for ved private Kræfter at gjennemføre Anlæget; den
19/i 72 fik Selskabet, hvis Statuter vare approberede den 23/a 71, Con-
cession paa at anlægge og drive Banen, der skulde have 3',59 Sporvidde og