Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
443
vilde blive 10,4 Miil (78 km.) lang; samme Aar paabegyndtes Arbejdet,
og den 1ste Juli 1874 aabnedes Banen for almindelig Trafik.
28. Jernbanen Wislanda—Bolmen Sø
bringer de udstrakte Egne, der omgive det store Complex af Søer,
blandt hvilke Bolmen-Sø er den største, i Forbindelse med søndre Stam-
bane. Den 18/i2 74 stadfæstedes Statuterne fra »Wislanda—Bolmens
jernvägsaktiebolag« til Anlæg og Drift af en Bane fra Wislanda (Sta-
tion paa Stambanen) forbi Ljungby til Bohnen Sø, og den 28A 76 med-
deeltes Selskabet Concession. Den 6/io 76 approberedes den indsendte
Plan med Overslag, Contract om Anlæget afsluttedes, og under 24/u s.
A. tilstedes der Selskabet et Laan paa 785,000 Kr. i 1877 og 78 af
de 10 Mill. Kr., der i 1876 vare bevilligede til Understøttelse for pri-
vate Baneanlæg. Ved en kgl. Resolution af 13Ai 77 fritoges Selskabet
for at anskaffe Materiel, idet der var afsluttet Overeenskomst med Banen
Karlsliamn-Wislanda om at overtage Driften.
Den 5/io 78 aabnedes den 6,8 Miil (51 km.) lange Bane, hvis Spor-
vidde er 3',39 for offentlig Trafik. Den 12/i2 79.blev der meddeelt Sel-
skabet Concession paa Anlæg og Drift af to Sidespor, tilsammen 0,4
Miil (3 km.) lange.
29. Jei’nbanen Kristianstad—Hessleholm.
Den i 1858 nedsatte Jernbanecommission modtog allerede et An-
dragende om Understøttelse for en privat Banes Anlæg fra Kristianstad
til søndre Stambane, altsaa forinden denne var anlagt eller endog dens
Retning bestemt i Egnen af Finja-Sø, hvor Kristianstad-Banen maatte
sluttes til, og Comm. antog derfor ogsaa, at Anlæget af denne, iøvrigt
hensigtsmæssige Bane foreløbigt kunde stilles i Bero.
Paa Rigsdagen 1859—60 stilledes dog flere Forslag om at under-
støtte denne, endnu ikke bestemmelige Bane paa een eller anden Maade,
thi den vilde medføre mange Fordele: Den vilde sætte Kristianstad,
Provindsens Hovedstad, Garnisonsby og et større Militairdepot, i For-
bindelse med en Stambane; den vilde gaa igjennem en frugtbar Egn og
meget forøge Trafiken paa Stambanen, især naar Kristianstad, hvis
Handel er i stærk Opkomst, ved en Kanal for større Skibe til Ahus
kunde komme i Forbindelse med Havet, og naar Byen ved en Sejl—
bargjørelse af Helga-Aa har vundet et nyt Opland; den vilde bidrage
noget til at forbedre Skaanes indre Communicationer, som i Sammen-
ligning med Mellemsverrigs hidtil havde staaet tilbage, og bl, a. lette
Transporten af Meel og Gryn fra de mange Møller i denne Egn,