Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
444 hvorfra en Deel af Skaane forsynes; blev den ikke anlagt, vilde Kri- stianstad snart synke ned til en ringe Flække, fordi Trafiken ad Stam- banen vilde drage al Handel og Omsætning fra den, osv. Men uagtet alle disse Fordele maatte Rigsdagen dog forkaste Forslaget, fordi der i de Aar stilledes saa store Fordringer til Statens Finantser til Anlæg af Stambaner og til Understøttelse af andre private Baner. Imidlertid dannede der sig et Actieselskab, »Kristianstad—Hessle- holms jernvägsaktiebolag«, (hvis Statuter approberedes 20/i2 62), der igjen til Rigsdagen 1862—63 indsendte et Andragende om Hjælp ; Plan og Overslag vare nu tilvejebragte, det sidste lydende paa 1,738,000 eller 1,080,000 Kr. eftersom Banen skulde bygges som Stambane eller med 3‘,5 Sporvidde; der var tegnet Actier til et Beløb paa 787,000 Kr., og Selskabet søgte enten om et Laan paa Vs og et Tilskud paa Vs af 1,060,000, eller om et Laan paa ?/a altsaa 720,000 Kr. Bestyrelsen for Vej- og Vandbygning anbefalede Planen, den 3‘,s Sporvidde og at tilstaa et Laan paa 720,000 Kr., Regjeringen sluttede sig hertil i sit Forslag til Rigsdagen, og denne vedtog at tilstaa Selskabet et Laan paa 720.000 Kr., rentefrit i 2 Aar og iøvrigt paa de for de skaanske Baner fastsatte Vilkaar. Efterat Laanet var bevilliget, besluttede Selskabet at give Banen samme Sporvidde (4',ss) som Statsbanerne, men lettere Overbygning og Materie], og der udarbejdedes en derefter forandret Plan og Overslag (dette lydende paa 1,450,000 Kr.), der den 12/a 64 approberedes af Regjeringen, hvorpaa Arbejdet begyndtes og fortsattes saa hurtigt, at den 4,o Miil (30 km.) lange Bane kunde aabnes for Trafik den 31te Juli 1865. En Fortsættelse af denne Bane danner: 30. Jernbanen Kristianstad—Sølvesborg. Samme Aar som Banen til Kristianstad var bleven aabnet for Trafik indsendtes der til Regjeringen en Ansøgning om et Laan til Anlæg af en Fortsættelse af Banen til' Sølvesborg, hvortil et Selskab havde til- vejebragt Plan og Overslag, ifølge hvilke Banen med 4‘,83 Sporvidde vilde koste 1,400,000 Kr., og det søgte Laan var sat til 2/s heraf eller 983,000 Kr. Planen var anbefalet af Bestyrelsen for Vej- og Vand- bygning, der fremhævede, at en Forudsætning for Anlæget af Banen Hessleholm—Kristianstad var, at Helge-Aa kunde gjøres sejlbar for større Skibe op til Kristianstad, men herfor var der opstaaet Hin- dringer, og Banen burde derfor fortsættes til Havet, hvad der skeete lettest ved at føre den til Sølvesborg. Banen vilde tilmed bringe Ble- king og det nordøstlige Skaane i Forbindelse med Stambanen, den