Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

446 fordi man fik Udsigt til en billigere Forbindelse mellem Helsingborg og søndre Stambane ved at forene sig med Landskrona, og Resultatet deraf blev Anlæget af den nedenfor omtalte Bane Helsingborg og Lands- krona—Esløf. Den førstnævnte Plan blev dog paany optaget, fordi den anlagte Bane foranledigede en Omvej for Forbindelsen mellem Sverrig og Dan- mark over Helsingborg, hvor Overfarten over Sundet ikke blot ei' kor- test, men tillige sjeldent spærres af Is oui Vinteren. Der indsendtes en Ansøgning til Commissionen af 1869 om Understøttelse til Anlæg af Banen Helsingborg—Hessleholm med en Sidebane til Billesholm; for- uden den store Fordeel med Hensyn til Forbindelsen med Danmark, vilde Banen berøre den store Lejrplads ved Bonai’p og lette Statens Trans- porter til denne, og endelig vilde den være en Betingelse for tüfulde at udbytte de nyligt opdagede Kullejer ved Billesholm. Der søgtes derfor om et Tilskud paa 797,125 Kr. (Vé af Anlægssummen), men Comm, fra- raadede Ansøgningen, fordi den kun kunde betragte Banen som local, og i ethvert Tilfælde maatte Sidebanen til Billeshohn udelades, da dette Punkt vilde blive berørt af en anden Bane (den nedenifor omtalte Lands- krona—Engelholm). Efterat der vare fundet Kul saavel ved Bjuf som ved Billesholm og Selskaber havde dannet sig til Bearbejdelse af disse KulJejer, optoges Planen paany, der oprettedes et Selskab, »Helsingborg—Hessleholms jernvägsaktiebolag« for uden Statens Understøttelse at anlægge Banen, Actietegningen gik rask, der var snart tegnet 1,485,200 Kr., og den 2'/9 72 fik Selskabet Concession paa Anlæg og Drift af Banen med Side- bane fra Bjuf til Billesholm; samme Aar afsluttedes Contract om Ar- bejdet, der paabegyndtes i Febr. 1873, og den 17de Marts 1875 aab- nedes den 10,5 Miil (79 km.) tange Bane for almindelig Trafik; af Ho- vedbanen er den nærmeste Strækning ved Helsingborg (0,4 Miil) fælleds med Banen til Esløf. Penge forholdene vare imidlertid uheldige i disse Aar, Penge van- skelige eller meget kostbare at tilvejebringe ved Selskabets Obligationer, og der stilledes derfor paa Rigsdagen 1876 et Forslag om at tilstaa Selskabet et Laan paa 800,000 Kr. paa de almindelige Betingelser, et Forslag, der dog forkastedes, fordi Staten ikke burde anvende sine Midler til at lette uheldige Pengef'orhold for allerede færdige Baner, men kun til at muliggjøre Anlæg af nye og hensigtsmæssige Baner. 33. Helsingborg og Landskrona-Jernbanerne. Efter at det var vedtaget, at søndre Stambane skulde gaa over Lund til Malmø, blev man i Helsingborg og Landskrona ængstelig over at disse to Byer saaledes vilde komme udenfor Jernbaneforbindelsen med det øvrige Land, og i 1857 indsendtes derfor en Ansøgning til