Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
447
Regjeringen om et Laan til Anlæg af en Bane fra Helsingborg over
Landskrona til et Punkt paa søndre Stambane; i Ansøgningen anførtes
at Sverrigs Forbindelse med Udlandet over Malmø kan være usikker
om Vinteren og at den vilde være bedre over Helsingborg og Sundet,
ad hvilken Vej der allerede er en livlig Person- og Gods-Trafik, samt
at Forbindelsen med Landskrona vilde faa sin store Betydn.ng paa Grund
af Byens gode Havn og fordi den er et Depot for Sydsverrigs Forsvars-
materiel. Rigsdagen 1856—57 fandt dog, at der ikke kunde tages
Hensyn til Ansøgningen, fordi Planen endnu var for lidt bearbejdet,
og fordi der intet Actieselskab var dannet.
Paa den følgende Rigsdag 1859—60 stilledes der Forslag om Un-
derstøttelse til Anlæg af Baner fra de to nævnte Byer, men nu som to
særskilte Baner, fra Landskrona til Esløf-Station og fra Helsingborg til
Hessleholm. To Actieselskaber vare dannede, Forarbejder paabegyndte,
men Rigsdagen forkastede Forslagene, da de to Baner, uagtet de i og
for sig kunde have Betydning for de paagjældende Egne, dog ikke kunde
henregnes til de Sidebaner, der endnu burde fremmes ved Statens Hjælp
under dennes daværende Finantstilstand.
Den 26/u 62 kom Sagen atter for Rigsdagen, denne Gang som et
Forslag fra Regjeringen om at understøtte de to Baneanlæg i Henhold
til en Ansøgning, hvori foruden de allerede anførte Grunde for en Stats-
understøttelse, var fremhævet de frugtbare og godt befolkede Egne, Ba-
nerne vilde gjennemløbe; Planer og Overslag vare udarbejdede, to
Actieselskaber stiftede, men da to selvstændige Baner ikke vilde være
heldige, var man bleven enig om, at lade Banerne fra de to Byer for-
enes og fra Foreningspunktet som en enkelt Bane fortsættes til Stam-
banen, til et Punkt N. forEsløf; Bekostningen var anslaaet til 3,450,000
Kr., og der ansøgtes om et Laan paa 2/s heraf. Regjeringen sluttede
sig ganske til denne Plan og foreslog at bevillige det søgte Laan, dog
ikke ud over 2,300,000 Kr.; Banerne skulde anlægges med samme Spor-
vidde, men med lettere Overbygning end Stainbanerne og som Tilknyt-
ningspunkt anbefaledes Es]øf.
Paa Rigsdagen stilledes forskjellige Forslag med Hensyn til Under-
støttelsens Form, saaledes at give et Tilskud, eller tilstaa særdeles bil-
lige Laanevilkaar, osv., men di«se Forslag forkastedes, og Rigsdagen
vedtog paa Grund af de to Byers Betydning, og fordi den sørste Deel
af Actiecapitalen var tegnet, at tilstaa et Laan paa 2,300,000 Kr. til
det Selskab, der overtog det hele Baneanlæg (hvad der vilde være
ønskeligst), eller fordeek til to Selskaber efter Regjeringens Bestem-
melser, hvis et enkelt Selskab ikke var dannet inden en bestemt Tids-
frist; Laanet skulde være rentefrit i 3 Aar og iøvrigt paa de tidligere
nævnte Betingelser. Desuden tilstod Rigsdagen Actieselskabet for