Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
447 Regjeringen om et Laan til Anlæg af en Bane fra Helsingborg over Landskrona til et Punkt paa søndre Stambane; i Ansøgningen anførtes at Sverrigs Forbindelse med Udlandet over Malmø kan være usikker om Vinteren og at den vilde være bedre over Helsingborg og Sundet, ad hvilken Vej der allerede er en livlig Person- og Gods-Trafik, samt at Forbindelsen med Landskrona vilde faa sin store Betydn.ng paa Grund af Byens gode Havn og fordi den er et Depot for Sydsverrigs Forsvars- materiel. Rigsdagen 1856—57 fandt dog, at der ikke kunde tages Hensyn til Ansøgningen, fordi Planen endnu var for lidt bearbejdet, og fordi der intet Actieselskab var dannet. Paa den følgende Rigsdag 1859—60 stilledes der Forslag om Un- derstøttelse til Anlæg af Baner fra de to nævnte Byer, men nu som to særskilte Baner, fra Landskrona til Esløf-Station og fra Helsingborg til Hessleholm. To Actieselskaber vare dannede, Forarbejder paabegyndte, men Rigsdagen forkastede Forslagene, da de to Baner, uagtet de i og for sig kunde have Betydning for de paagjældende Egne, dog ikke kunde henregnes til de Sidebaner, der endnu burde fremmes ved Statens Hjælp under dennes daværende Finantstilstand. Den 26/u 62 kom Sagen atter for Rigsdagen, denne Gang som et Forslag fra Regjeringen om at understøtte de to Baneanlæg i Henhold til en Ansøgning, hvori foruden de allerede anførte Grunde for en Stats- understøttelse, var fremhævet de frugtbare og godt befolkede Egne, Ba- nerne vilde gjennemløbe; Planer og Overslag vare udarbejdede, to Actieselskaber stiftede, men da to selvstændige Baner ikke vilde være heldige, var man bleven enig om, at lade Banerne fra de to Byer for- enes og fra Foreningspunktet som en enkelt Bane fortsættes til Stam- banen, til et Punkt N. forEsløf; Bekostningen var anslaaet til 3,450,000 Kr., og der ansøgtes om et Laan paa 2/s heraf. Regjeringen sluttede sig ganske til denne Plan og foreslog at bevillige det søgte Laan, dog ikke ud over 2,300,000 Kr.; Banerne skulde anlægges med samme Spor- vidde, men med lettere Overbygning end Stainbanerne og som Tilknyt- ningspunkt anbefaledes Es]øf. Paa Rigsdagen stilledes forskjellige Forslag med Hensyn til Under- støttelsens Form, saaledes at give et Tilskud, eller tilstaa særdeles bil- lige Laanevilkaar, osv., men di«se Forslag forkastedes, og Rigsdagen vedtog paa Grund af de to Byers Betydning, og fordi den sørste Deel af Actiecapitalen var tegnet, at tilstaa et Laan paa 2,300,000 Kr. til det Selskab, der overtog det hele Baneanlæg (hvad der vilde være ønskeligst), eller fordeek til to Selskaber efter Regjeringens Bestem- melser, hvis et enkelt Selskab ikke var dannet inden en bestemt Tids- frist; Laanet skulde være rentefrit i 3 Aar og iøvrigt paa de tidligere nævnte Betingelser. Desuden tilstod Rigsdagen Actieselskabet for