Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

448 Landskrona-Banen gratis de Dele af Landskronas nedlagte Fæstnings- værker, der kunde benyttes ved Anlæget. Da de to Selskaber ikke kunde blive enige om en Sammensmeltning, stadfæstede Regjeringen den V12 63 en Overeenskomst mellem dem, ifølge hvilken »Landskrona—Esløf jernvägsaktiebolag« overtog Anlæget af Banen Landskrona—Esløf (beregnet til 1,806,000 Kr.) mod at er- holde 1,200,000 Kr., og »Helsingborg—Landskrona—Esløf jernvägs- aktiebolag« Anlæget af Banen Helsingborg—Billeberga, mod at faa udbetalt Resten af Laanet eller 1,100,000 Kr. I 1864 paabegyndtes Arbejdet og begge Banerne aabnedes for al- mindelig Trafik den 1ste Aug. 1865; Sporvidden er 4‘,83, den samlede Længde er 8,0 Miil (60 km.), og deraf er Landskrona—Esløf 4,3 Miil (32 km.). Driften ledes ifølge en Contract af 5/< 64 af en fælleds Be- styrelse »Landskrona och Helsingborgs jernvägars Trafikstyrelse«, og Indtægter og Udgifter ved Driften deles mellem de to Selskaber i for- hold til Banernes Længde. 34. Jernbanen Landskrona—Engelholm. Efter at »Wallåkra stenkolsaktiebolag« var blevet stiftet for at bearbejde nogle Kulgruber i Skaane, lod det for at faa en billig Trans- port af Kullene udarbejde Plan og Overslag til en Bane fra Billesholm til et Punkt paa Helsingborg og Landskrona Jernbanen, og paa Rigs- dagen 1869 stilledes der Forslag om Understøttelse for dette Anlæg ved et Laan paa 400,000 Kr., et Forslag, der, vedtaget af 1ste Kammer, dog forkastedes af den samlede Rigsdag. Selskabet fornyede sit Andragende om Statsunderstøttelse, enten som et Laan paa 400,000 Kr. eller som en 6 % Rentegaranti ved en Henvendelse til Commissionen af 1869; Banen var nu paatænkt at føres til Stationen Togårp (paa Helsingborg-Banen), hvorved der vilde faaes den letteste Transport af Kullene (af hvilke der var paaregnet en aarlig Production af 600,000 Tdr.) deels til Landskrona Havn, deels til Stam- banen. Comm. anbefalede ikke at optage denne Bane i det secundaire System, men fremhævede den dog som en af de vigtigste locale Baner. Forslag om et Laan paa 400,000 Kr. stilledes atter paa Rigsdagen 1872, men denne forkastede det, idet den henviiste til de i 1871 be- villigede 10 Mill. Kr. Anlæget maatte saaledes betragtes som henviist til private Kræfter, og efterat dci’ den 1^/2 74 var givet et Selskab Concession paa Anlæg afen Bane Engelholm—Bjørnekulla (paa Banen Helsingborg—Hessle- holm), og den 6/u 74 Concession til et andet Selskab paa Anlæg af Banen Lands krona—Bille sh o 1 m—B j 0 r n e kuli a, ble ve disse Selskaber