Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
449 enige om at forene sig og som »Landskrona—Engelholm jernvägsaktie- bolag« overtage Anlæg og Drift af den hele Bane, hvad der approberedes ved kgl. Resolution af 30/?75; s. D. approberedes ogsaa Selskabets Sta- tuter. Den bredsporede Bane, der efter en ny Plan vilde skjære Hel- singborg—Hessleholm-Banen ved Åstorp, vilde faa en Længde af 6,3 Miil (48 km.) og var beregnet til at koste 2,542,000 Kr. Arbejdet mellem Engelholm og Åstorp var allerede begyndt i Maj 74, paa den øvrige Deel i Juni 75, og den første Strækning aabnedes for almindelig Trafik den 30te Decbr. 75, den anden Strækning den 1ste Novbr. 76. 35. Jernbanen Ystad- Esløf. Qgsaa for denne skaanske Bane, blev der paa Rigsdagen 1859—60 stillet Forslag om Statsunderstøttelse, som forkastedes, men efter at der var dannet et Actieselskab for Banens Anlæg indsendte Bestyrelsen et Andragende om Understøttelse til Regjeringen, som den 25/n 62 fore- lagde det for Rigsdagen. I Andragendet var anført, at Banen, bygget med Stambanernes Sporvidde, men med lettere Overbygning vilde koste 3,682,000 Kr., og der ansøgtes om et Laan paa 2/s heraf eller 2,450,000 Kr. (der dog kunde nedsættes med c. 300,000, hvis Selskabet kunde benytteStatens Vogne); der fremhævedes, at Banen var nødvendig for det østlige og sydostlige Skaane, der ved Stambanens vestlige Be- liggenhed var bleven berøvet Nytten af en Bane ; at Banen, der kom gjennem frugtbare og tolkerige Egne, vilde tilføre Stanibanen megen Trafik og lette Forbindelsen med Udlandet, fordi dens Endepunkt, Ystad, har en god Havn, hvorfra der er kort Overfart til Stettin. Regjeringen anbefalede Ansøgningen, og foreslog endog at Laanet skulde gives paa noget lettere Betingelser end for de øvrige i denne Periode givne Laan, paa Grund af Banens større almindelige Betydning; den fremhævede ogsaa det heldige i at Baner fra 4 af Skaanes større Byer vilde samles i Esløf. Rigsdagen tiltraadte ogsaa 7/ø 63 Regjerin- gens Forslag — efter at have forkastet andre Forslag om at give et Tilskud, om endnu billigere Betingelser, osv. —, om at bevillige et Laan paa 2,450,000 Kr., men dog paa samme Betingelser som for de samtidige Laan til andre skaanske Baner. Actieselskabet »Ystad—Esløfs jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter approberedes 31/io 62, begyndte derpaa, efter at Planen var approberet den 2/io 63, paa Arbejdet; den 1ste Decbr. 65 aabnedes en Deel, den Ilte Mai 66 Resten af den 8,4 Miil (63 km. lange Bane. Iblandt Betingelserne for Laanet fandtes ogsaa den, at hvis Sel- skabet ikke kunde betale de fastsatte Renter og Afdrag i rette Tid, til- faldt Banen Staten uden Erstatning, og da Selskabet ikke kunde 29