Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
449
enige om at forene sig og som »Landskrona—Engelholm jernvägsaktie-
bolag« overtage Anlæg og Drift af den hele Bane, hvad der approberedes
ved kgl. Resolution af 30/?75; s. D. approberedes ogsaa Selskabets Sta-
tuter. Den bredsporede Bane, der efter en ny Plan vilde skjære Hel-
singborg—Hessleholm-Banen ved Åstorp, vilde faa en Længde af 6,3
Miil (48 km.) og var beregnet til at koste 2,542,000 Kr. Arbejdet
mellem Engelholm og Åstorp var allerede begyndt i Maj 74, paa den
øvrige Deel i Juni 75, og den første Strækning aabnedes for almindelig
Trafik den 30te Decbr. 75, den anden Strækning den 1ste Novbr. 76.
35. Jernbanen Ystad- Esløf.
Qgsaa for denne skaanske Bane, blev der paa Rigsdagen 1859—60
stillet Forslag om Statsunderstøttelse, som forkastedes, men efter at
der var dannet et Actieselskab for Banens Anlæg indsendte Bestyrelsen
et Andragende om Understøttelse til Regjeringen, som den 25/n 62 fore-
lagde det for Rigsdagen. I Andragendet var anført, at Banen, bygget
med Stambanernes Sporvidde, men med lettere Overbygning vilde koste
3,682,000 Kr., og der ansøgtes om et Laan paa 2/s heraf eller 2,450,000
Kr. (der dog kunde nedsættes med c. 300,000, hvis Selskabet kunde
benytteStatens Vogne); der fremhævedes, at Banen var nødvendig for
det østlige og sydostlige Skaane, der ved Stambanens vestlige Be-
liggenhed var bleven berøvet Nytten af en Bane ; at Banen, der kom
gjennem frugtbare og tolkerige Egne, vilde tilføre Stanibanen megen
Trafik og lette Forbindelsen med Udlandet, fordi dens Endepunkt,
Ystad, har en god Havn, hvorfra der er kort Overfart til Stettin.
Regjeringen anbefalede Ansøgningen, og foreslog endog at Laanet
skulde gives paa noget lettere Betingelser end for de øvrige i denne
Periode givne Laan, paa Grund af Banens større almindelige Betydning;
den fremhævede ogsaa det heldige i at Baner fra 4 af Skaanes større
Byer vilde samles i Esløf. Rigsdagen tiltraadte ogsaa 7/ø 63 Regjerin-
gens Forslag — efter at have forkastet andre Forslag om at give et
Tilskud, om endnu billigere Betingelser, osv. —, om at bevillige et
Laan paa 2,450,000 Kr., men dog paa samme Betingelser som for de
samtidige Laan til andre skaanske Baner.
Actieselskabet »Ystad—Esløfs jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter
approberedes 31/io 62, begyndte derpaa, efter at Planen var approberet
den 2/io 63, paa Arbejdet; den 1ste Decbr. 65 aabnedes en Deel, den
Ilte Mai 66 Resten af den 8,4 Miil (63 km. lange Bane.
Iblandt Betingelserne for Laanet fandtes ogsaa den, at hvis Sel-
skabet ikke kunde betale de fastsatte Renter og Afdrag i rette Tid, til-
faldt Banen Staten uden Erstatning, og da Selskabet ikke kunde
29