Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

450 udrede disse Renter og Afdrag for 1868—70, havde Staten altsaa Ret til at overtage Banen; Selskabet søgte derfor om Henstand (indtil 1878 —80) med disse Indbetalinger, og Regjeringen anbefalede 12 2 69 An- søgningen, især fordi Anlæget var blevet en Deel kostbarere ved de Fordringer, Regjeringen havde stillet (saasom til større Planumsbredde, sværere Skinner, m. m.), men Rigsdagen kunde ikke gaa ind paa de af Regjeringen og Selskabet anførte Grunde, og afslog 12/ö 69 Ansøgningen. 36. Jernbanen Lund—Treileborg. Til den oprindelige Plan for den nedenfor omtalte Bane mellem Malmø og Ystad hørte en Sidebane til Havnebyen Trelleborg paa Skaanes Sydkyst, men da den blev opgivet, stiftedes »Lund—Trelleborgs jern- vägsaktiebolag« til Anlæg og Drift af en Bane fra Trelleborg til Lund paa søndre Stambane, som derpaa erhvervede en den u/u 72 allerede bevilliget Concession; i Febr. 1874 begyndtes der paa Anlæget, der var beregnet til at koste 1,978,468 Kr., og den 26de Juli 1875 aabnedes den 5,8 Miil (43 km.) lange, bredsporede Bane for almindelig Trafik. 37. Jernbanen Malmø—Ystad. Opfordret ved Regjeringens Skrivelse af 25/s 69 (see S. 324) ind- sendte en Interimsbestyrelse for et eventuelt Actieselskab i Malmø en Ansøgning til den s. A. nedsatte Commission om et Statstilskud paa V4 af Anlægssummen for en Bane Malmø—Ystad med Sidebane til Trelleborg gjennem den frugtbare og godt befolkede sydlige Deel af Skaane. Comm., der i det Hele fraraadede at understøtte ved Tilskud, kunde ej heller anbefale et Laan til Banen, der maatte betragtes som en fuldstændig Localbane, og der dannedes derfor et »Malmø—Ystad jernvägsaktiebolag«, der den 4/a 73 fik Concession paa Anlæg af en Bane Malmø—Ystad med en Sidebane fra Børringe, c. 1 Miil 0. for Svedala, Skjæringspunktet med Banen Lund—Trelleborg, til den mod. S. liggende By Andersløf. Sidebanen er dog ikke bleven anlagt, hvor- imod Hovedbanen, paa hvilken Arbejdet blev begyndt i Marts 1873, blev aabnet for almindelig Trafik den 15de Decbr. 1874. Banen, der er 8,4 Miil (63 km.) lang, har 4',83 Sporvidde. III. Private Jernbaner i Forbindelse med nordvestre Stambane. Med Undtagelse af den store »Bergslagernes Bane«, der er en Hoved- forbindelseslinie gjennem den vestlige Deel af Sverrig, ere de Baner, der