Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
451
støde til den nordvestre Stambane, især anlagte af Hensyn til Trans-
porterne til og fra de store Bjergværksdistricter i Vermland og Vestmanland;
af de nedenfor omhandlede 8 Baner danne de to (Nr. 41 og 42) en Fort-
sættelse af den fra Stambanen udgaaende Østra Vermlands Bane (Nr.
40), og de to (Nr. 44 og 45) støde til »Bergslagernes Bane.«
38. Jernbanen Vickern —Mø ekeln (Striberg— Degerfors.)
I 1864 dannedes et Actieselskab for at anlægge en Bane, der skulde
forbinde Vickern-Sø og Dalkarlbergs Gruber med Møckeln-Sø, og som
med to korte Sidebaner vilde blive 4,5 Miil (34 km.) lang og med 4'
Sporvidde koste 1,115,000 Kr. Den vilde blive af stor Betydning for
Noras rige Bjergværksdistrict, hvorfra der i 1862 var forsendt ca. P/i
Mill. Centn. Malm, medens store Beholdninger ophobedes af Mangel paa
Transportmidler; ved den paatænkte Bane vilde Malmen let kunne bringes
til Møckeln-Sø, der ved Degerfors berøres af nordvestre Stambane, og
derpaa ad denne deels til Karlskoga og Nerikes Jernværker, deels til
Kristinehamn og herfra videre enten ad Jernbanen eller over Venern;
ogsaa det længere mod N. liggende Filipstads-Bjergværksdistrict vilde
drage Nytte af Banen, ad Svartelfv, der kommer fra større Skovegne,
vilde Træ og Kul tilføres Banen, og endelig vilde denne tjene til For-
syning af Bjergværksegnene med Agerbrugsproducter. Støttet paa disse
Grunde søgte Selskabet i et Andragende til Regjeringen om et Laan
paa 2/s af Overslagssummen, og da Bestyrelsen for Vand- og Vejbyg-
ning anbefalede Planen og erkjendte Banen for at være af omfattende
Nytte for Bjergværkerne, erklærede Regjeringen sig villig til at under-
støtte Anlæget. Paa Rigsdagen 1865—66 stilledes tillige flere private
Forslag om at støtte Selskabet, Stats-Udvalget indstillede, at der
gaves det af Selskabet søgte Laan (743,000 Kr.) paa billige Vil-
kaar, men paa Rigsdagen fremhævedes herimod, at Banen egentlig kun
havde Betydning for nogle Bjergværksejere, at den ikke var nogen Side-
bane til Stambanen, da den kun igjennem Møckeln-Sø stod i Forbin-
delse med denne og altsaa om Vinteren var afskjaaren fra den, at
Vickern-Søes Omegn kun havde kort Vej til Nora, der allerede stod
i Jernbaneforbindelse med en Stambane, og endelig at Banen over-
hovedet var altfor local til at Staten for den skulde bringe Offre, medens
Arbejderne paa Stambanerne ikke kunde fortsættes med tilbørlig Kraft.
Rigsdagen nægtede derfor at tilstaa Laanet, og som Følge deraf op-
løstes i 1867 Actieselskabet, der allerede havde samlet en Capital paa
360,400 Kr.
I 1868 forsøgtes vel atter at faa et Laan til Baneanlæget, men
Regjeringen vilde under de daværende Pengeforhold ikke forelægge noget
29*