Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

451 støde til den nordvestre Stambane, især anlagte af Hensyn til Trans- porterne til og fra de store Bjergværksdistricter i Vermland og Vestmanland; af de nedenfor omhandlede 8 Baner danne de to (Nr. 41 og 42) en Fort- sættelse af den fra Stambanen udgaaende Østra Vermlands Bane (Nr. 40), og de to (Nr. 44 og 45) støde til »Bergslagernes Bane.« 38. Jernbanen Vickern —Mø ekeln (Striberg— Degerfors.) I 1864 dannedes et Actieselskab for at anlægge en Bane, der skulde forbinde Vickern-Sø og Dalkarlbergs Gruber med Møckeln-Sø, og som med to korte Sidebaner vilde blive 4,5 Miil (34 km.) lang og med 4' Sporvidde koste 1,115,000 Kr. Den vilde blive af stor Betydning for Noras rige Bjergværksdistrict, hvorfra der i 1862 var forsendt ca. P/i Mill. Centn. Malm, medens store Beholdninger ophobedes af Mangel paa Transportmidler; ved den paatænkte Bane vilde Malmen let kunne bringes til Møckeln-Sø, der ved Degerfors berøres af nordvestre Stambane, og derpaa ad denne deels til Karlskoga og Nerikes Jernværker, deels til Kristinehamn og herfra videre enten ad Jernbanen eller over Venern; ogsaa det længere mod N. liggende Filipstads-Bjergværksdistrict vilde drage Nytte af Banen, ad Svartelfv, der kommer fra større Skovegne, vilde Træ og Kul tilføres Banen, og endelig vilde denne tjene til For- syning af Bjergværksegnene med Agerbrugsproducter. Støttet paa disse Grunde søgte Selskabet i et Andragende til Regjeringen om et Laan paa 2/s af Overslagssummen, og da Bestyrelsen for Vand- og Vejbyg- ning anbefalede Planen og erkjendte Banen for at være af omfattende Nytte for Bjergværkerne, erklærede Regjeringen sig villig til at under- støtte Anlæget. Paa Rigsdagen 1865—66 stilledes tillige flere private Forslag om at støtte Selskabet, Stats-Udvalget indstillede, at der gaves det af Selskabet søgte Laan (743,000 Kr.) paa billige Vil- kaar, men paa Rigsdagen fremhævedes herimod, at Banen egentlig kun havde Betydning for nogle Bjergværksejere, at den ikke var nogen Side- bane til Stambanen, da den kun igjennem Møckeln-Sø stod i Forbin- delse med denne og altsaa om Vinteren var afskjaaren fra den, at Vickern-Søes Omegn kun havde kort Vej til Nora, der allerede stod i Jernbaneforbindelse med en Stambane, og endelig at Banen over- hovedet var altfor local til at Staten for den skulde bringe Offre, medens Arbejderne paa Stambanerne ikke kunde fortsættes med tilbørlig Kraft. Rigsdagen nægtede derfor at tilstaa Laanet, og som Følge deraf op- løstes i 1867 Actieselskabet, der allerede havde samlet en Capital paa 360,400 Kr. I 1868 forsøgtes vel atter at faa et Laan til Baneanlæget, men Regjeringen vilde under de daværende Pengeforhold ikke forelægge noget 29*