Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

455 Claraelfvens jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter for Driften af Banen ere approberede den 28/b 80. 43. Bergslagernes Jernbane (Falun—Kil—Gøteborg) er et meget betydeligt Jernbaneanlæg, det største, saavel med Hensyn til Udstrækning som til storartede Bygningsarbejder, der i Sverrig er gjennomført ved private Kræfter med en forholdsviis ringe Understøt- telse fra Statens Side; Banen strækker sig fra Falun til Gøteborg, og danner saaledes en gjennemgaaende Stambane i det vestlige Sverrig og med Falun—Gefle Banen forbindes Østersøen med Kattegattet; dens Betydning forøges yderligere ved dens Forbindelse med flere private Baner og 3 Statsbaner, samt ved nogle Sidebaner. Den 26/9 71 meddeeltes der Concession til en Forening af 18 private Mænd til Anlæg og Drift af følgende Jernbaner: 1. Fra Falun til Ludvika (Station paa Jernbanerne Frøvi—Ludvika og Wessmann—Barken); 2. Fra Ludvika (eller et andet Punkt paa Frøvi—Ludvika Banen) til Kil, Station paa nordvestre Stambane; 3. Fra Kil V. om Venern til Gøteborg; 4. Fra et Punkt paa den under 2 nævnte Bane til Banen Nora— Karlskoga, og 5. Fra Domnarfvet ved Dalelfv paa den under 1 nævnte Bane til In- sjøn i Dalarne. Concessioner! overgik derpaa til »Bergslagernes jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter den 26/i 72 bleve approberede; dets Actiekapital skulde være mindst 4, højst 18 Mill. Kr., deelte i to Serier Actier, A og B, hvoraf B til et Beløb af højst det dobbelte af A, og med den Forret at sikkres 5 °/o Rente forud i de første 8 Aar efter Actiebrevets Datum. Dernæst kunde Selskabet optage Laan til Beløb af tre Gange den ind- betalte Actiecapital. Til Concessionens Meddelelse var der knyttet forskjellige Betingelser, bl. a. at der skulde indbetales til Sikkerhed for Anlæg af Banerne 1, 2 og 5 et Beløb paa 250,000 Kr.; at dette Beløb ogsaa skulde be- tragtes som tilstrækkelig Sikkerhed for Anlæg af Banerne 3 og 4, hvis Concessionshaverne inden Udgang af 1872 kunde fremlæcrge Beviser for at de raadede over tilstrækkelige Midler til uden Statens Hjælp at an- lægge alle 5 Baner, men at i modsat Tilfælde Regeringen havde frie Hænder til at meddele Andre Concession paa Banerne 3 og 4. Ved Siden af disse Betingelser gav Regjeringen Tilsagn om, at den skulde søge ikke blot at forskaffe Banen de samme Rettigheder som andre private Baner (hvad Rigsdagen vedtog den 30/4 72), men ogsaa at der