Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

456 til Anlæg af Banen Ludvika—Kil, der var af stor Betydning for Bjerg- værksdriften, kunde tilstaaes Selskabet et Laan paa indtil 2/s af den beregnede og af Regjeringen godkjendte Overlagssum, dog ikke over 5 Mill. Kr. De betingede 250,000 Kr. bleve derpaa deponerede. (Ved Anlæg af denne Bane bortfaldt tidligere Planer om at sætte Filipstad i Forbindelse med nordvestre Stambane, især ved Anlæget af de to Baner Filipstad—Dejefors og Dejefors—Fryksta; den største Deel af disse Baner indgik i »Bergslagernes Bane« og Forbindelsen fuld- stændiggjordes ved den nedenfornævnte Sidebane Dagløsen—Filipstad.) Selskabet søgte derefter at rejse den nødvendige Capital, der var beregnet til 55 Mill Kr., hvoraf 46Va til selve Anlæget, 8V2 til Cours- tab, Renter under Byggetiden osv. Indbefattet det eventuelle Statslaan paa 5 Mill., samledes Capitalen ved Actier A til et Beløb paa 5,431,800, B til 8,749,200 og ved et Obligationslaan paa 36 Mill. Kr., hvoraf et Consortium af Banker overtog 29 Mill. Den hele Capital var saaledes 55,181,000 Kr. Planen for Afdelingen Falun—Ludvika blev gocdkjendt den 19/é 72; for Afdelingen Ludvika—Kil forlangte Regjeringen mogle Forandringer i den indsendte Plan, og den godkjendtes først efter att Uenigheden mellem Regjeringen og Selskabet var hævet ved en Voldgifftskjendelse; samti- digt dermed (1/n 72) bevilligedes Selskabet et Laan paa 5 Mill. Kr. (af de af Rigsdagen 1871 til Støtte for private Baner bestemte 10 Mill.), der kunde hæves i 5 Terminer i Aarene 1874—76; Anlæget af disse Banestrækninger skulde være fuldført inden 31/i2 79. Den 9/s 73 appro- beredes Planen for Kil—Gøteborg; Banen, der skulde gaa langs Venerns vestlige Bred og passere Gøte-Kanalen tæt ovenfor Trollhättan, skulde være fuldført inden Udgangen af 1882. Arbejdet var efterhaanden blevet paabegyndt paa den hele Hoved- bane fra Falun til Gøteborg, amt paa en ny Sidebane Dagløsen — Filipstad, hvortil der i 1873 var meddeelt Selskabet Concession, og det fremmedes med saa megen Kraft, at det efter al Sandsynlighed vilde kunne afsluttes tidligere end i Concessioner) fastsat, hvortil væsentlig bidrog, at Selskabet fik Obligationslaanet hurtigere udbetalt end oprin- deligt bestemt. Af Hovedbanens og den ovennævnte Sidebanes hele Længde paa 69,7 Miil (525 km.) var der den 1/i 78 allerede aabnet for Trafik 43,6 Miil (328 km.) (see Tabel XII). Paa Sidebanen til Jnsjøn (Nr. 5) var Arbejdet vel begyndt, efter at en noget forandret Plan var approberet den 12/4 76, men dreves ikke med Kraft, og efter at Sel- skabet havde faaet Henstand med Anlægets Fuldførelse, blev det ikke paany gjenoptaget, saaledes at det indbetalte Depositum blev for- brudt og inddraget i Statskassen. Sidebanen til Jernbanen Nora—Karls- koga blev aldeles ikke paabegyndt, men hele Anlæget opgivet.