Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
Allerede i 1857 havde et Selskab paatænkt at anlægge en Bane
Stockholm—Sagån, hvorfra et andet Selskab antoges at ville fare
Banen videre til Weste rås, og det, førstnævnte Selskab henvendte sig
derfor til Jernbanecommissionen af 1858 med Ansøgning om et Laan
paa 2/3 af Anlægssummen, men Comm. ansaa ikke denne Bane, der vilde
komme til at gaa tæt N. for og langs Mälaren, altsaa omtrsnt faa sammø
Beliggenhed som var forkastet for vestre Stambane, for saa hensigts-
mæssig, at Staten burde understøtte dens Anlæg; de Sidebaner, der
skulde anlægges i disse Egne, burde efter Comm.’s Mening gaa fra
N. til S., til Mälaren.
Paa Rigsdagen 1856—58 stilledes Forslag om at give et Tilskud
paa 9,300,LOO Kr. til Anlæg af en lignende Bane, nemlig Stockholm
—Kø pin g, og paa Rigsdagen 1869 — 70 om et Laan til Baneanlæget
Stockholm —Sagån , men begge Forslag forkastedes.
Da Regjeringen i 1870 forelagde Rigsdagen sit Forslag om at lægge
nordre Stambane over Sevalla, stilledes der i begge Kigdagens Kamre
Forslag om at støtte Anlæget af en Bane Køping —Westerås —Se-
valla med 500,000 Kr., hvorved Anlæget vilde være sikkret; Rigsdagen
forkastede dog Forslaget, især fordi nordre Stambanes Retning endnu
ikke var endelig afgjort, og henviste Sagen til den i 1869 nedsatte
Commissions Undersøgelse.
Paa et Møde i Westerås drøftedes derpaa Sagen og valgtes Com-
mitterede, der indsendte en Ansøgning til den nævnte Comm. om Stats-
understøttelse, og fremhævede deri saavel denne Banes almindelige Be-
tydning som Forbindelsesbane mellem N. og V., som den store locale
ved at lette Afsætning af Agerbrugsproducter fra Upland og Vestman-
land til Bjergværksdistricterne, til Stockholm og Gøteborg; Banen vilde
dernæst faa en livlig Persontrafik, og den vilde maaskee i Fremtiden faa
Betydning deels som Transportvej for Malme fra de store Bjergværks-
districter til Stockholm, hvorfra de ad Søvejen kunde føres til de skov-
rige norrlandske Kyststrækninger (hvad dog vilde være meget tvivlsomt,
da de tunge Malme ikke kunde bære Udgifterne ved den lange Trans-
port), deels som Transitvej, naar svensk Jernmalm og svensk Jern havde
fundet et Marked i Rusland. Søforbindelsen mellem Bjergværkerne og
Stockholm ad Strømsholms Kanal og tilstødende Søer kan være meget
god, men vil dog, især da den er spærret i 6 Vintermaaneder, ikke
gjøre en Jernbane overflødig.
Den nævnte Commission erkjendte denne Banes store Betydning,
og anbefalede den som en af de secundaire Baner, der først burde under-
støttes af Staten; da den nordre Stambanes Retning imidlertid var
blevet forlagt fra Sevalla til Sala, maatte den omhandlede Bane ogsaa
forlænges til en Bane Køping — Westerås — Sala.