Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
467 bation, og Arbejdet, der var begyndt i Aug. 1877, fortsattes; Planen for Anlæget blev dog først endelig approberet den 9/s 78, og efter den vilde den hele, bredsporede Bane, regnet fra Krylbo, og Sidebanen indbefattet, blive 9,i Miil (68 km.) lang; Anlægssummen var beregnet til 3,974,000 Kr. Den V2 78 tilsagde Regjeringen Selskabet det ovennævnte Laan, da Selskabet havde paaviist at have de nødvendige Penge til at sikkre Arbejdets Udførelse, men da dette Laan først skulde udbetales i Aarene 1879, 80 og 81, stilledes der paa Rigsdagen 1879 et Forslag om alle- rede da at udbetale den halve Mill., der først skulde udbetales i 1881, og paa Grund af det Ønskelige i at fremme Anlægets Fuldførelse og af Hensyn til en tilstedeværende Arbejdløshed i Dalarne vedtog Rigsdagen Forslaget. Den 2/9 80 aabnedes for Trafik Baneafdelingen Avesta—Sater (i For- bindelse med den existerende Bane Krylbo—Strømsnås—Avesta), samt Sidebanen til Bispeberg, og 17/io 81 den øvrige Deel af Banen. Den 17/e 81 har Selskabet faaet Concession paa en Forlængelse af Banen fra Borlänge til Bålsta ved Vestre Dalelfv. 51. Jernbanen Upsala—Grefle med Sidebaner. I alle de oprindelige Planer for Statsbaneanlæg N. for Stockholm var der optaget en Statsbane mellem Upsala og Gefle, og det var først i en Plan fra 1856 (af Oberst Ericson) at der fandtes Forslag om at føre Statsbanen fra Upsala ind i Landet over Sala, men Spørgsmaalet om den directe Bane Upsala—Gefle vendte dog stedse tilbage i de føl- gende Aars langvarige Strid om den nordre Stambanes Retning (under- tiden foresloges det ikke at føre Banen lige til Gefle, men til en anden Station paa Gefle—Dala Banen, f. Ex. MargretehilL) Først da Rigs- dagen i 1870 havde vedtaget Stambanens Retning over Sala, var det afgjort, at Anlæget af Banen Upsala—Gefle maatte skee ved Private, og der dannedes derfor s. A. et Selskab for Anlæg af en Bane Up- sala— Margretehill, men Planen forandredes, og den 12/i 72 med- deeltes Concession paa Anlæg og Drift af en smalsporet Bane Up- sala—Gefle med Sidebaner til .Dannemora og Søderfors (ved Dalelfv), men kort efter forandredes atter Planen, idet Banen nu skulde bygges bredsporet. I 1873 bevilligede Regjeringen Selskabet »Upsala— Margretehill jernvägsaktiebolag,« et Laan paa 500,000 Kr. (af de i 1871 af Rigsdagen bevilligede 10 Mill.) til Anlæg af Banen, der var beregnet til at koste 4,803,000 Kr., i Maj s. A. paabegyndtes Anlæget og allerede den 15de Decbr. 1874 (eller omtr. 1 Aar før den i Con- cessioner! fastsatte Termin) aabnedes for almindelig Trafik den hele