Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
469
Jernbanen er i 1879 overgaaet til et Actieselskab »Näs-Morshyttans
jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter approberedes 3/io 79.
55. G-efle-Dala Jernbanen.
Formaalet med dette Jernbaneanlæg var især at opnaa en let og
billig Transport for Dalarnes betydelige Mineral- og Skovproducter, som
paa Grund af Transportvanskeligheder henlaa tildeels ubenyttede, og
saasnart Spørgsmaal om Jernbaneanlæg kom frem i Sverrig- satte man
sig ogsaa i Bevægelse i Dalarne for at faa en Bane anlagt derfra. —
Ved private Kræfter blev der tilvejebragt Plan og Overslag for en Bane
Falun-Grefle, der indrettet for Locomotivdrift eller for Hestekraft
vilde koste resp. 3,600,000 eller 2,455,500 Kr., og en Ansøgning om
en 5 % Rentegaranti for 20 Aar indsendtes til Regjeringen, der den
27/ö 51 forelagde den til Afgjørelse for Rigsdagen; denne vedtog at hen-
lægge Sagen indtil yderligere Oplysninger og Undersøgelser vare til-
vejebragte.
Paa den følgende Rigsdag 1853—54 forelaa der to private Forslag
til en Jernbaneforbindelse fra Dalarne. Den ene skulde omtrent følge
den gamle Handelsvej og Landevej mellem Vestmanland og Dalarne,
eller Linien Westerås-Sala-Avesta-Hedemora-Säter-Runsjö-
Falun med en Sidebane til Insjön; den vilde faa en Længde af 23,i
Miil (174 km.) og koste 4,261,000 Kr., og for at sikkre Anlæget søgtes
om et Statstilskud paa 2/a af Bekostningen mod at Banen med Tiden
tilfaldt Staten, naar Actiecapitalen (Vs) var bleven amortiseret ved
Overskuddet.
Den anden Banelinie var den tidligere foreslaaede, Falun-Gefle,
om hvilken der nu meddeeltes de forlangte yderligere Oplysninger; den
vilde blive 12,2 Miil (92 km.) lang, koste 3,600,000 Kr. og efter anstillede
Beregninger vilde Indtægten beløbe sig til c. 514,000 Kr., Udgifterne
til c. 263,000 Kr., altsaa Overskuddet blive c. 250,000 Kr. eller 7 °/o
af Anlægssummen. Grundet paa disse Oplysninger søgte et Selskab,
»Gefle-Dala jernvägsaktiebolag«, om et Laan paa 2/s af Overslagssummen
eller 2,400,000 Kr.
Rigsdagen erkjendte, at begge Linier vilde være heldige og maaskee
ogsaa kunde faa tilstrækkelig Trafik, men kun een af dem kunde fore-
løbigt understøttes. Saavel i Stats-Udvalget som paa Rigsdagen frem-
hævedes da, at Gefle-Linien var c. 3,6 Miil (27 km.) kortere end
Westerås-Linien, naar Runsjön betragtedes som fælleds Udgangspunkt;
at den var billigere, hvorved Statens Bidrag blev mindre; at den til-
vejebragte en Forbindelse i en Landsdeel, der savnede saadanne, medens
Vestmanland havde flere gode Vandforbindelser; at den vilde gjennem-
■■■■■■i