Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
469 Jernbanen er i 1879 overgaaet til et Actieselskab »Näs-Morshyttans jernvägsaktiebolag«, hvis Statuter approberedes 3/io 79. 55. G-efle-Dala Jernbanen. Formaalet med dette Jernbaneanlæg var især at opnaa en let og billig Transport for Dalarnes betydelige Mineral- og Skovproducter, som paa Grund af Transportvanskeligheder henlaa tildeels ubenyttede, og saasnart Spørgsmaal om Jernbaneanlæg kom frem i Sverrig- satte man sig ogsaa i Bevægelse i Dalarne for at faa en Bane anlagt derfra. — Ved private Kræfter blev der tilvejebragt Plan og Overslag for en Bane Falun-Grefle, der indrettet for Locomotivdrift eller for Hestekraft vilde koste resp. 3,600,000 eller 2,455,500 Kr., og en Ansøgning om en 5 % Rentegaranti for 20 Aar indsendtes til Regjeringen, der den 27/ö 51 forelagde den til Afgjørelse for Rigsdagen; denne vedtog at hen- lægge Sagen indtil yderligere Oplysninger og Undersøgelser vare til- vejebragte. Paa den følgende Rigsdag 1853—54 forelaa der to private Forslag til en Jernbaneforbindelse fra Dalarne. Den ene skulde omtrent følge den gamle Handelsvej og Landevej mellem Vestmanland og Dalarne, eller Linien Westerås-Sala-Avesta-Hedemora-Säter-Runsjö- Falun med en Sidebane til Insjön; den vilde faa en Længde af 23,i Miil (174 km.) og koste 4,261,000 Kr., og for at sikkre Anlæget søgtes om et Statstilskud paa 2/a af Bekostningen mod at Banen med Tiden tilfaldt Staten, naar Actiecapitalen (Vs) var bleven amortiseret ved Overskuddet. Den anden Banelinie var den tidligere foreslaaede, Falun-Gefle, om hvilken der nu meddeeltes de forlangte yderligere Oplysninger; den vilde blive 12,2 Miil (92 km.) lang, koste 3,600,000 Kr. og efter anstillede Beregninger vilde Indtægten beløbe sig til c. 514,000 Kr., Udgifterne til c. 263,000 Kr., altsaa Overskuddet blive c. 250,000 Kr. eller 7 °/o af Anlægssummen. Grundet paa disse Oplysninger søgte et Selskab, »Gefle-Dala jernvägsaktiebolag«, om et Laan paa 2/s af Overslagssummen eller 2,400,000 Kr. Rigsdagen erkjendte, at begge Linier vilde være heldige og maaskee ogsaa kunde faa tilstrækkelig Trafik, men kun een af dem kunde fore- løbigt understøttes. Saavel i Stats-Udvalget som paa Rigsdagen frem- hævedes da, at Gefle-Linien var c. 3,6 Miil (27 km.) kortere end Westerås-Linien, naar Runsjön betragtedes som fælleds Udgangspunkt; at den var billigere, hvorved Statens Bidrag blev mindre; at den til- vejebragte en Forbindelse i en Landsdeel, der savnede saadanne, medens Vestmanland havde flere gode Vandforbindelser; at den vilde gjennem- ■■■■■■i