Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

470 skjære en overordentlig skovrig Egn, thi i de 23 Sogne, hvorigjennem den vilde komme til at gaa, fandtes 3,316,485 Tdr. Land Skov (c. 1,824,000 hectares). Som Følge heraf vedtog Rigsdagen at vælge Falun- Gefle Linien og at bevillige Actieselskabet det søgte Laan paa 2,400,000 Kr. paa de tidligere omtalte, meget billige Betingelser. (Et Forslag paa Rigsdagen 1856—57 om ogsaa at støtte Bane- anlæget Falun-Westerås forkastedes, da Staten ved at yde Gefle-Banen et Laan maatte ansees for at have gjort nok for Dalarne i den Retning). Arbejdet var blevet begyndt i 1855, efter at Statuterne for »Gefle- Dala jernvägsaktiebolag« den 8'5 55 vare bievne approberede, men det viiste sig under det, at Overslaget, beregnet i 1850, var for lavt, og et nyt fra 1856 lød paa en Bekostning af 5,200,000 Kr. eller 1,600,000 Kr. højere, saaledes at selv om Actionairerne indbetalte det fulde, i Laanebetingelserne fastsatte Actiebeløb paa 2,400,000 Kr., saa vilde der dog mangle c. 800,000, et Beløb, som Selskabet kun vilde kunne laane paa meget trykkende Vilkaar paa Grund af den da (i 1857) herskende Pengekrise, og det ansøgte derfor Rigsdagen 1856—57 om et nyt Laan paa 600,000 Kr. Da Banens Betydning var almindelig anerkjendt, da Arbejdet, der hidtil var udført hurtigt og godt, sandsynligviis maatte standse, hvis der ikke skaffedes Selskabet Hjælp, vedtog Rigsdagen den 3/2 58 at tilstaa et nyt Laan paa 600,000 Kr. paa saadanne Betingelser, at Staten ikke derved bragte yderligere Offre end alt var skeet, hvorfor der bl. a. blev fast- sat, at Renten skulde være 51/s %, udover hvilke Staten neppe selv behøvede at betale for et Laan, at Laanet kunde udbetales i 1858 og 59, og at der fra 1860 aarligt skulde tilbagebetales. */io af Laanet. Med denne nye Hjælp afsluttedes det temmelig betydelige Anlæg, og den 13de Juli 1859 aabnedes Banen for offentlig Trafik som den 5te i Rækken af private Baner. Senere ere to korte, ikke Selskabet til- hørende Sidebaner, Robertsholm-Hofors og Margretehill-Forsbacka, hver paa 0,4 Miil (3 km.), føjede til Hovedbanen og drives af denne, og endelig er der anlagt en 3die Sidebane Born-Engelsfors, 1 Miil (7 km.) lang. 56. Jernbanen Wintjern—Lilla Bjørnmossan, en smalsporet Bjergværksbane med 3' Sporvidde fra Bjergværkerne ved Wintjern til Lilla Bjørnmossan, hvortil Concessionen blev givet 17/7 74; ifølge denne skulde den 1,6 Miil (12 km.) lange Bane have været fuld- ført den x/7 76, men ved en kgl. Resolution af 12/5 76 blev denne Ter- min forlænget til Vi o 76, hvad der dog ikke var tilstrækkelig, thi først den 2/a 77 blev Banen aabnet for offentlig Trafik.