Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

476 i Landet. Længe havde man tænkt paa at tilvejebringe en sejlbar For- bindelse fra Søderhamn op igjennem Ljusne- og Voxna-Elvene, men det var stedse strandet paa de Vanskeligheder, der hidrørte fra de mange Vandfald, Vandværker, Laxefiskerier, osv,, der fandtes i disse Floder, og Regjeringen forelagde derfor den 30/io 56 Rigsdagen en Ansøgning fra et Actieselskab »Søderhamns jernvägsaktiebolag« om et Laan foi' ved Anlæg af en Jernbane at omgaa de ovennævnte Vanskeligheder. Der fandtes vel allerede noget længere mod S. den lille private Bane Marma- Sandarne (see nedenfor), men den var utilstrækkelig, dens Ejere stillede uantagelige Betingelser for dens Salg, og selv om den kunde erhverves vilde den, naar den fortsattes op i Landet, drage Trafiken fra Søder- hamn, som den ikke berørte; Selskabets Plan var derfor at anlægge en Locomotivbane fra denne By op til Søen M armen, forbinde denne med den tæt ved liggende Bergviken-Sø ved en Hestebane (der findes nemlig et Vandfald i Vandløbet mellem dem), samt foretage nogle Oprens- ninger i Ljusneelfv ogWarpen-Sø, der ligger ved Bollnäs, omtrent ved Woxnaelfvs Udløb i Ljusneelfv; der vilde derved opntaaes en Trans- portvej ad de to Elve langt op i Landet til flere stcore Søer, f. Ex. Amungen i Dalarne. Bekostningen var beregnet til 118,650 Kr. for Oprensningen og 996,000 for Baneanlægene, der havde en samlet Læmgde af 2,3 Miil (17 km.), hvoraf Hestebanen 0,3 Miil (2 km.); men sidstnævnte Sum kunde dog nedsættes til c. 800,000 Kr., da Banerne kunde bygges let- tere end Statsbanerne. Regjeringen foreslog at yde Selskabet et Laan paa 500,000 Kr., og Rigsdagen tiltraadte dette Forslag med den Til- føjelse, at Betingelserne skulde være som for Laanet til Hudiksvalls- Banen, og at Selskabets Actiecapital skulde være 1 Mill. Kr. Den 2,o Miil (15 km.) lange Locomotivbane med 4',i Sporvidde, saavelsom Hestebanen, bleve derpaa anlagte og aabnedes den Ilte Septbr. 1881 for offentlig Trafik. Ved Betingelserne for det nævnte Laan havde Selskabet paataget sig den Forpligtelse at vedligeholde en Forbindelse mellem Bergviken- Sø og Bollnäs, men denne Forbindelse dreves med Tab, og den 12/io 77 ansøgte Selskabet om at fritages derfor; Stambanen vilde snart naa Bollnäs, men Forbindelsen mellem Søderhamn og Stambanen vilde op- naaes lettere ved at Selskabet overtog en regelmæssig Dampbaadsfor- bindelse over Bergviken-Sø til et Punkt i Nærheden af Stationen Kila- fors (paa Stambanen), og Selskabet tilbød derfor tillige gratis at afgive Jord til et Sidespor (0,3 Miil langt) mellem Søen og Kilafors, mod at Staten overtog Anlæg og Drift af dette Spor. Dette Forslag, der med- førte en heldig Ordning for alle Parter, anbefaledes af Regjeringen og