Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
490
1854 var aabnet for Drift, i lang Tid, og dermed tillige al privat Jern-
banebygning, saa at Tilvæxten i Jernbanerne i de følgende Perioder ude-
lukkende skyldes Statsbanerne, hvis Anlæg begyndtes i 1860—62 og
derpaa skred temmelig jevnt fremad indtil 1875—77, da Tilvæxten steg
meget stærkt paa Grund af Afslutningen af den store Forbindelsesbane
mellem Mjøsen og Throndhjem; ogsaa i 1878—80 er Tilvæxten meget
stor (Jæder-, Smaalens- og Hedemarks-Banerne), men naar Tabellen
viser det samme for 1881, skyldes dette dog noget den store Bane-
længde, (234 km.), der i dette Aar endnu var under Arbejde.
I S ver rig tog man som alt nævnt allerede i 1857—59 med Kraft
fat paa Jernbanebygning, idet Tilvæxten i denne Periode er 363 km.,
og med ikke meget store Uregelmæssigheder fortsættes Udviklingen i de
3 følgende Perioder, indtil den i 1869—71 pludselig standser og Til-
væxten synker ned. til mindre end 1/s af de foregaaende Perioders (om-
trent paa dette Tidspunkt falder ogsaa de to eneste Aar, 1868 og 70,
hvor de svenske Baner siden 1857 ikke faa nogen Tilvæxt. Men denne
Standsning afløses af et overordentlig Spring fremad i den følgende Periode,
hvor Tilvæxten er 14 Gange saa stor og naaer sit Maximum (1560 km.),
hvilken Størrelse den dog omtrent bevarer i den følgende, saaledes at
der i Sexaaret 1872—77 bygges omtrent Halvdelen af de Baner, der
ved Udgangen af 1881 vare fuldførte eller under Arbejde. Ovenpaa
denne overordentlige Virksomhed maatte naturligen komme en Reaction,
der ogsaa fremkaldtes ved mindre heldige Pengeforhold i disse Aar, og
Tilvæxten er derfor aftagende saavel i 1878—80 som i 1881.
Denne Uregelmæssighed i Jernbanebygningens Fremvæxt skyldes
mindre Stats- end Privatbanerne. Naar undtages enkelte Perioder, saa
er Tilvæxten for de første nogenlunde jevn, noget over eller undei 200
km. i Perioden; i 1860—62 er Tilvæxten størst (433 km.), idet der
med stor Iver arbejdedes paa at fuldføre den vestre og søndre Stam-
bane, Landets to vigtigste Banelinier; i 1869—71 arbejdedes der kun
og tilmed med ringe Kraft paa at afslutte den nordvestre Stambane, og
Tilvæxten har i denne Periode sit Minimum (111 km.). Det store Tal
for 1881 indbefatter som alt nævnt de under Arbejde værende Baner
(180 km.).
Den private Jernbanebygning har derimod været underkastet meget
voldsomme Svingninger, som Tallene i Tabellen noksom vise, og hvorpaa
der ogsaa tidligere er gjort opmærksom. Efterat der i 1857 59 var
bygget et Par større Baner, indskrænkes Anlæget i den følgende Pei’iode
til 3 smaa Godsbaner, ialt 44 km. lange, men i de 2 følgende Perioder
voxer Tilvæxten igjen ved Anlæget af flere Baner, saasom Borås- og
Uddevalla-Banerne, de skaanske Baner, m. fl. Dermed standser den
private Jernbanebygning aldeles, dei- er ingen Tilvæxt i 1869 71 (ej