Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
490 1854 var aabnet for Drift, i lang Tid, og dermed tillige al privat Jern- banebygning, saa at Tilvæxten i Jernbanerne i de følgende Perioder ude- lukkende skyldes Statsbanerne, hvis Anlæg begyndtes i 1860—62 og derpaa skred temmelig jevnt fremad indtil 1875—77, da Tilvæxten steg meget stærkt paa Grund af Afslutningen af den store Forbindelsesbane mellem Mjøsen og Throndhjem; ogsaa i 1878—80 er Tilvæxten meget stor (Jæder-, Smaalens- og Hedemarks-Banerne), men naar Tabellen viser det samme for 1881, skyldes dette dog noget den store Bane- længde, (234 km.), der i dette Aar endnu var under Arbejde. I S ver rig tog man som alt nævnt allerede i 1857—59 med Kraft fat paa Jernbanebygning, idet Tilvæxten i denne Periode er 363 km., og med ikke meget store Uregelmæssigheder fortsættes Udviklingen i de 3 følgende Perioder, indtil den i 1869—71 pludselig standser og Til- væxten synker ned. til mindre end 1/s af de foregaaende Perioders (om- trent paa dette Tidspunkt falder ogsaa de to eneste Aar, 1868 og 70, hvor de svenske Baner siden 1857 ikke faa nogen Tilvæxt. Men denne Standsning afløses af et overordentlig Spring fremad i den følgende Periode, hvor Tilvæxten er 14 Gange saa stor og naaer sit Maximum (1560 km.), hvilken Størrelse den dog omtrent bevarer i den følgende, saaledes at der i Sexaaret 1872—77 bygges omtrent Halvdelen af de Baner, der ved Udgangen af 1881 vare fuldførte eller under Arbejde. Ovenpaa denne overordentlige Virksomhed maatte naturligen komme en Reaction, der ogsaa fremkaldtes ved mindre heldige Pengeforhold i disse Aar, og Tilvæxten er derfor aftagende saavel i 1878—80 som i 1881. Denne Uregelmæssighed i Jernbanebygningens Fremvæxt skyldes mindre Stats- end Privatbanerne. Naar undtages enkelte Perioder, saa er Tilvæxten for de første nogenlunde jevn, noget over eller undei 200 km. i Perioden; i 1860—62 er Tilvæxten størst (433 km.), idet der med stor Iver arbejdedes paa at fuldføre den vestre og søndre Stam- bane, Landets to vigtigste Banelinier; i 1869—71 arbejdedes der kun og tilmed med ringe Kraft paa at afslutte den nordvestre Stambane, og Tilvæxten har i denne Periode sit Minimum (111 km.). Det store Tal for 1881 indbefatter som alt nævnt de under Arbejde værende Baner (180 km.). Den private Jernbanebygning har derimod været underkastet meget voldsomme Svingninger, som Tallene i Tabellen noksom vise, og hvorpaa der ogsaa tidligere er gjort opmærksom. Efterat der i 1857 59 var bygget et Par større Baner, indskrænkes Anlæget i den følgende Pei’iode til 3 smaa Godsbaner, ialt 44 km. lange, men i de 2 følgende Perioder voxer Tilvæxten igjen ved Anlæget af flere Baner, saasom Borås- og Uddevalla-Banerne, de skaanske Baner, m. fl. Dermed standser den private Jernbanebygning aldeles, dei- er ingen Tilvæxt i 1869 71 (ej