Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
491 heller i 1868), men kun for i de 2 næste Perioder at gaa saa rask fremad, at der i Sexaaret 1872—77 bygges 2676 km. Bane eller hen- imod 2/s af samtlige i 1881 fuldførte eller paabegyndte private Baner. Det er neppe tvivlsomt, at de private Kræfter i disse Perioder ere bievne overanstrængte, og efter at Tilvæxten i 1875—77 havde naaet sit Maximum (1381 km.), maatte den i de følgende Perioder formind- skes; i 1878—80 er Tilvæxten ogsaa sunken til næsten det Halve (752 km.), og i 1881 til endnu meget mindre (101 km.). Kun i Danmark er saaledes Jernbanernes Væxt skeet nogenlunde jevnt, medens den i de to andre Lande og særlig i Sverrig er fore- gaaet meget ulige gjennem Aarenes Løb. Dette vil endnu tydeligere sees ved at sammenligne de i Tabellen opføi’te Tal for Tilvæxterne med følgende, der angive Middeltilvæxten i km. i de treaarige Perioder for 1860—80 for Danmarks og Norges, for 1857—80 for Sverrigs Ved- kommende. Danske Baner 211 Norske Baner 149 Svenske Baner 730 — Stats-B. 116 — Stats-B. 149 — Stats-B. 228 — Privat-B. 95 — Privat-B. 0 — Privat-B. 502 At der er en Tilbagegang i Jernbanebygningen i det sidste Par Aar er umiskjendeligt, og viser sig særligt i 1881, idet Længden af de fuldførte Baner for dette Aar kun er 39,103 og 293 km. for resp. Dan- mark, Norge og Sverrig. Det samme Forhold viser sig ogsaa for de øvrige europæiske Lande, idet nemlig den aarlige Tilvæxt af Baner i Europa har været følgende for Tiaarene 1841—50: 2000 km., 1851—60: 2860 km., 1861—70; 5190 km. og 1871—80: 6540 km., men for 1881 kun 2510 km., altsaa en overordentlig betydelig Nedgang. Af ovenstaaende Tal vil fremgaa, hvorledes Forholdet mellem Stats- Og Privatbaner stiller sig for de tre Lande, at Statsbaner maa have Overvægt i Danmark og Norge, Privatbaner i Sverrig, men hvorledes dette Forhold har udviklet sig under hele Jernbanebyggetiden sees i Tabel C, til hvilken dog for Danmarks Vedkommende maa be- mærkes, at den for 1878—80 og 1881 opførte Tilvæxt kun angiver de fuldførte eller under Arbejde værende Stats- og Privatbaner, medens der i den første Periode overgik 426, i sidstnævnte Aar 106 km. Bane fra Private til Staten, saaledes at de denne tilhørende Baner paa 814 og 1010 km. maa forøges til 1240 og 1542 km., medens Privat- banernes Længde maa formindskes fra 778 og 856 km. til 352 og 324 km. I Danmark fandtes der indtil 1860 kun private Baner, men alle- rede i 1863—65 fik Statsbanerne Overvægt, og i den næste Periode 1866—'68 naaes det højeste Forholdstal (69 %) mellem Statens og alle Baner, som derefter aftager, eller med andre Ord der bygges der-