Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
491
heller i 1868), men kun for i de 2 næste Perioder at gaa saa rask
fremad, at der i Sexaaret 1872—77 bygges 2676 km. Bane eller hen-
imod 2/s af samtlige i 1881 fuldførte eller paabegyndte private Baner.
Det er neppe tvivlsomt, at de private Kræfter i disse Perioder ere
bievne overanstrængte, og efter at Tilvæxten i 1875—77 havde naaet
sit Maximum (1381 km.), maatte den i de følgende Perioder formind-
skes; i 1878—80 er Tilvæxten ogsaa sunken til næsten det Halve (752
km.), og i 1881 til endnu meget mindre (101 km.).
Kun i Danmark er saaledes Jernbanernes Væxt skeet nogenlunde
jevnt, medens den i de to andre Lande og særlig i Sverrig er fore-
gaaet meget ulige gjennem Aarenes Løb. Dette vil endnu tydeligere
sees ved at sammenligne de i Tabellen opføi’te Tal for Tilvæxterne med
følgende, der angive Middeltilvæxten i km. i de treaarige Perioder for
1860—80 for Danmarks og Norges, for 1857—80 for Sverrigs Ved-
kommende.
Danske Baner 211 Norske Baner 149 Svenske Baner 730
— Stats-B. 116 — Stats-B. 149 — Stats-B. 228
— Privat-B. 95 — Privat-B. 0 — Privat-B. 502
At der er en Tilbagegang i Jernbanebygningen i det sidste Par
Aar er umiskjendeligt, og viser sig særligt i 1881, idet Længden af de
fuldførte Baner for dette Aar kun er 39,103 og 293 km. for resp. Dan-
mark, Norge og Sverrig. Det samme Forhold viser sig ogsaa for de
øvrige europæiske Lande, idet nemlig den aarlige Tilvæxt af Baner i
Europa har været følgende for Tiaarene 1841—50: 2000 km., 1851—60:
2860 km., 1861—70; 5190 km. og 1871—80: 6540 km., men for 1881
kun 2510 km., altsaa en overordentlig betydelig Nedgang.
Af ovenstaaende Tal vil fremgaa, hvorledes Forholdet mellem
Stats- Og Privatbaner stiller sig for de tre Lande, at Statsbaner
maa have Overvægt i Danmark og Norge, Privatbaner i Sverrig, men
hvorledes dette Forhold har udviklet sig under hele Jernbanebyggetiden
sees i Tabel C, til hvilken dog for Danmarks Vedkommende maa be-
mærkes, at den for 1878—80 og 1881 opførte Tilvæxt kun angiver de
fuldførte eller under Arbejde værende Stats- og Privatbaner, medens
der i den første Periode overgik 426, i sidstnævnte Aar 106 km.
Bane fra Private til Staten, saaledes at de denne tilhørende Baner paa
814 og 1010 km. maa forøges til 1240 og 1542 km., medens Privat-
banernes Længde maa formindskes fra 778 og 856 km. til 352 og
324 km.
I Danmark fandtes der indtil 1860 kun private Baner, men alle-
rede i 1863—65 fik Statsbanerne Overvægt, og i den næste Periode
1866—'68 naaes det højeste Forholdstal (69 %) mellem Statens og alle
Baner, som derefter aftager, eller med andre Ord der bygges der-