Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
497 Hvorledes de 3 skandinaviske Lande ere stillede i Sammenligning med de øvrige europæiske Lande med Hensyn til Jernbanernes Udstræk- ning vil sees af ovenstaaende Tabel E, der viser at naar Banelæng- derne sammenholdes med Indbyggerantallet staa Danmark, Norge og Sverrig, som Nr. 3, 8 og 1, men sammenholdes de med Arealet bliver Pladsen i Rækken som Nr. 8, 13 og 11. Med Hensyn til de i Tabellen opførte samlede Banelængder skal bemærkes, at for Sammenligningens Skyld er for de skandinaviske Lande angivet Længderne af de i 1881 i Drift værende Baner, hvorimod Baner »under Bygning« ikke ere med- tagne. De i det Følgende anførte Talstørrelser ere alle tagne af de officielle Beretninger og altsaa i og for sig rigtige, men naar de benyttes til Sam- menligninger mellem de forskjellige Baner med Hensyn til Drift og oeconomiske Resultater, maa de dog behandles med en vis Forsigtighed, fordi de ikke altid for det store Antal Baner omfatte ganske det samme, hvorvel de deraf fremkomne Uligheder ikke ere af stor Betydning. Saa- ledes benyttes f. Ex. paa nogle Baner Abonnement for Personbefor- dringer, men ikke i alle disse Baners Beretninger er Antallet af Abon- nent-Rejsende indbefattet i det opgivne Antal Rejsende; Vægten af Rejsegods er i Almindelighed, men ikke altid optaget i Vægten af be- fordret Gods, og Indtægterne af det er opført under Indtægt for Person- eller for Godsbefordringen. Under »forskjellige Indtægter« er hyppigt opført meget ueensartede Indtægter, og især saadanne, der ved særegne Omstændigheder ved en enkelt Lejlighed tilflyder Banen, men som ikke har noget med Driften at gjøre (f. Ex. ved Salg af en Ejendom, ved Indbetaling af en udestaaende Capital, o. L). Fordelingen af Udgifter er ej heller altid den samme; det gjælder især for »forskjellige Udgifter«, men ogsaa for Drift og Vedligeholdelse, bl. a. for Udgifter til Bevogt- ning, til Sneekastning, osv., der kunne findes opførte saavel under Drift, som under Vedligeholdelse. II. Persontrafiken og Grodstrafiken. a. Forholdet mellem Personbaner og Godsbaner. En umiddelbar Betragtning af de 3 nordiske Landes Befolknings- tæthed og de forskjellige Producter, der danne Hovedmassen af deres 32