Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
498
Frembringelse maatte naturligen føre til at antage, at Jernbanern
Virksomhed som Transportmiddel maa være af forskjelhg Beskaftenhe .
Oa en nærmere Undersøgelse af Driftresultaterne viser ogsaa dette, idet
det af disse fremgaaer, at medens de danske Jernbaner have deres
største Indtægt af Persontrafiken, saa maa de fleste af de norske og
svenske Baner betegnes som Godsbaner, et Forhold ved disse, der ogsaa
altid er blevet stærkt fremhævet under Forhandlingerne om deres An æg.
Betegnes Banerne som Personbaner eller Godsbaner, eftersom In
tægten er størst for Person- eller Godstransporten, saa vil det af Over-
sigten Tabel B, der angiver Driftsresultaterne i Middeltal for Aarene
1878—80, sees at alle danske Jernbaner ere Personbaner, idet de
iydsk-fyenske Statsbaner, der have den forholdsviis største Indtægt af
Godstrafik, dog kun have 45 °/o af den hele Indtægt af Godstrafiken,
medens 48 °/o af den falder paa Persontrafiken (og 7 °/o paa forskjellige
Indtægter); den sydfyenske Bane har kun 29 »/o af sin hele Indtægt af
Godstrafiken, og sammenholdes samtlige de i Oversigten medtagne danske
Baner, der have en samlet Langde af 1434 km., da vil af den hele
Indtægt 40 °/o faaes ved Gods-og 59 °/o af Persontransporten; medtages
kun de private Baner, med en samlet Længde af 601 kim., bliver For-
holdet 33 og 62 ° lo.
For de norske Jernban er forandres Forholdet ahdeles, idet de
betragtede under eet fremtræde som Godsbaner, der have over 61 °/o af
den samlede Indtægt af Godstrafiken og kun henimod 35 % af Person-
trafiken (4 °/o af andre Indtægter); men iblandt dem er der dog een,
nemlig den 53 km. lange Christiania—Drammens Bane, der er en af-
gjort Personbane, idet den har 59 °/o af sin Indtægt ved Persontrafik,
begrundet deels paa at den forbinder to større Byer, deels paa at den
er en almindelig benyttet Lystbane for Hovedstaden. Lades denne Bane
ude af Betragtning, stiger Indtægten af Godstrafiken for de øvrige, 729
km. lange Baner til 65 °/o af hele Indtægten, (af Persontrafiken gaaer
den ned til 30 °/o), og en enkelt Bane, Hovedbanen, har endogsaa 74 %
af sine Indtægter af Transport af Gods (22 °/o af Persontransport). Det
er da særligt Tømmer og andre Skovproducter der fra det Indre af Landet
føres paa Banerne til Udskibningshavnene; i de 13 Aar 1867—79 var 1
Gjennemsnit c. 72 % af den transporterede Godsmængde Tømmer o. 1.,
medens kun en ringe Deel, henimod 9 °/o hørte til Landbrugsproducter,
Kvæg o. 1.
De svenske Jernbaner ere endmere Godsbaner, idet nemlig
Statsbanerne og de 52 private Baner, der ere optagne i Oversigten og
som i Treaaret i Gjennemsnit have haft en Længde af 4964 km.
i Drift, have 63 °/o af deres hele Indtægt af Godstransport mod 35 /o
af Persontransport. Statsbanerne faa 59 °/o af Gods —, 40 °/o af Per-