Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
Tabel a opgiver for de svenske Stambaner kun 335 Broer og Via- ducter eller kun 15,8 pr. 100 km., hvorved dog maa bemærkes, at der i det nævnte Tal ikke er indbefattet Broer med mindre end 3 m. Spænd- vidde; hvorvidt Antallet vilde blive meget større, naar, som i Danmark og Norge, de mindre Broer medregnedes, er dog tvivlsomt, naar hensees til de private Baners Broer, blandt hvilke de med Spændinger fra 1—3 m. kun udgjøre 19 °/o; Antallet af Broer og Viaducter paa Statsbanerne vilde, hvis det samme Forhold kunde overføres til dem, derved kun for- øges til 18,8 pr. 100 km., hvoraf sees, at Antallet er forholdsviis meget ringe, endnu mindre end paa de danske Statsbaner. Den allerstørste Deel af Broerne har Jernoverbygning, idet der af hvælvede Broer kun tindes c. 7°/o, af Træbroer kun 6 Stk., hvoraf 1 paa Hallsberg—Ørebro og 5 paa nordre Stambane, N. for Storvik, hvor alle Broer efter den oprindelige Bestemmelse skulde have været byggede af Træ. Længderne af Broerne ere gjennemgaaende ikke store, langtfra saa betydelige som i Norge, og den største Spænding, der er anvendt, er c. 53 m. (170') paa en Bro paa N. Stambane, hvor overhovedet saavel de fleste, som de største Broconstructioner findes; blandt disse kan nævnes Broen over Ljusneelfv, der er 110 m. (350') lang, med 1 Fag paa 48 m. (153') og 2 paa 27 m. (86'); de to 4,2 m (c. 13') høje Gitterdragere hvile paa c. lim. (32') høje murede Piller, og til Brodækket er medgaaet c. 194,000 kgr. Jern. Paa de i Tabel a opførte svenske Privatbaner findes netop forholds- viis samme Antal Broer og Viaducter som paa Statsbanerne, nemlig 15,7 pr. 100 km. Bane, men Antallet er meget ulige for de enkelte Baner; der er saaledes 48 pr. 100 km. for Bjerværksbanen Bångbro—Kloten, 30 for Karlskrona—Wexiø, medens det for de skaanske Baner synker ned til et meget ringe Tal. I de 15,7 pr. 100 km. er dog medregnet alle Broer, saaledes at Statsbanerne i Virkeligheden har flere. Broerne ere i Gjennemsnit smaa;> 56°/o af dem har en Længde mindre end 6 m* og kun 22°,zo har større Længde end 30 m. (96') og kun een eneste (paa Bergslagernes Bane har en Længde paa 150 m. (478')- stor Deel af Broerne paa de private Baner er vel bygget af Træ, men de fleste ere dog enten hvælvede eller med Jernbrodække. De fleste af de store Bro- constructioner paa de private Baner findes paa Bergslagernes, der skjærer saa mange af de store Vandløb; saaledes passeres Dalelfv paa en 20 m. høj Bro, der har 2 Fag å 25 m. (80') og 1 paa 66 m. (210'), Klaraelfv paa en Bro med 4 Fag å 24 m. (76'), Byelfv paa en 150 m. (478') lang Bro og Gøtaelfv paa en Bro i een Spænding paa 78x/2 m. (250')-